1
I formiddags stod jeg i karnappen for at vinke farvel til Jacob og Søren, som skulle på tur. De skulle hen i en hal og spille to-personers fodboldkamp med hinanden. På vej over mod bilen lægger Søren armen om Jacobs skuldre og Jacob læner sig forsigtigt ind mod ham. Det var bare to små bevægelser, et enkelt øjeblik. Men for mig var det et Zen-øjeblik af intens lykke og taknemmelighed.
2
I dag stod jeg på lur bag døren til Jacobs værelse og lyttede til den bedste lyd i verden: “Kjiv-kjiv. Tjyv-tjyv”. Det er lyden af, at der bliver leget igennem med Pokémons. Han opdagede mig ikke.
Børn mestrer virkelig kunsten at være tilstede i nu’et. At fortabe sig i nu’et. Og dermed finde ro. De er vores Zen-læremestre!
3
Ok, der gives situationer, hvor det kan være svært at fortabe sig og finde ro, selvom man er barn… For eksempel når man skal skrive dansk stil, som Elise skulle i dag. Men se så lige, hvordan hun fik øjeblikkelig støtte af Hendes Højhed Den Zen-buddhistiske Pelspølse. Den kat ved altså, hvad ro er:
