Torsdag den 11. marts

af Anna Skyggebjerg den 11. marts 2010

Life is a field of unlimited possibilities

(Deepak Chopra)

Nogle dage lyder sådan et udsagn bare rigtig træls. Og andre dage lyder det bare rigtig… rigtigt.  I dag var en af de dage, hvor det føltes sandt, at livet er fuldt af muligheder. Ved middagen spurgte jeg, hvilken oplevelse, der havde været den bedste i dag, og begge børn insisterede på, at de var nødt til at nævne tre ting. Fordi dagen havde været fuld af muligheder, der var blevet grebet. Så de nævnte hele 3 ting. Og det gør jeg også:

1

At være med Jacob til foredrag på biblioteket. Hans idol, forfatteren Kenneth Bøgh Andersen, fortalte om sit forfatterskab, og vi sad i en propfyldt sal – på 1. række midt for – og sugede hvert eneste ord til os.  Orn’li’ nice!

2

At være på restaurant. Åh, hvilken nydelse at få lækker mad serveret.  At sidde i tre timer og snakke og grine og skåle, da Jacob rejste sig og holdt tale om, hvor dejligt det hele var. Ren Zen!

3

At blive overrasket over Elise, som tilbød at vække Jacob i morgen tidlig, give ham morgenmad og følges med ham i skole. Så jeg kan sove længe på den dag, hvor jeg ikke skal på arbejde. Og så sagde hun, “Skal jeg ikke bare gøre det hver fredag fra nu af.  Jeg skal jo alligevel op,  så det er ikke noget problem. ” Der er en familiemedalje på vej til Elise:

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Gisela 12. marts 2010 kl. 09:43

Bedre storesøster (og datter) kan man ikke ønske sig.. Én der både kan køre traktor og vække lillebror, fantastisk :-)
Kh, G.

FruGosch 12. marts 2010 kl. 11:03

Ja! Hun har i dén grad fortjent den familiemedalje!
Åh….det er rørende.
Kh R

Lea 12. marts 2010 kl. 20:52

Ej, jeg tror lige, at du der gjorde dit til, at jeg næsten ikke kan vente, til jeg får en teenagedatter i huset :-) (og fri hver fredag!)
Tak for at dele en fantastisk torsdag!

Dorte 12. marts 2010 kl. 21:38

Sikke et overskud for en teenage-pige! Hun lyder helt vidunderlig din Elise :-)
(F… hvor jeg glæder mig til storesøster tager lillebror med i skole, og jeg skal sove længe ;-) )

Skriv en kommentar