1
Forleden var jeg så stolt over, at Elise helt selv tilbød at tage sig af Jacob på fredag morgener, så jeg kan sove ud. Og det fortjener hun også ros for. Men det er ikke hele historien om Elise. En anden del af historien om Elise er, at hun roder. Altså virkelig roder. Se godt på dette billede:
I dag, hvor Elise var hos sin far, rydde jeg op på hendes værelse. Jeg havde hver eneste ting i hånden for at vurdere, hvad der skulle smides ud – og endte med disse tre affaldssække. Til sammen vejer de 25 kilo! 25 kilo papir, ugeblade, gammelt slik, slidte indkøbsnet og diverse nips. Hun fik chancen for at gennemgå sækkene, inden de røg i containeren, men måtte indrømme, at der ikke var noget, der var værd at tage op igen. Og nu sidder hun på værelset og nyder, at der er fint. “Guud, hvor er her lækkert. Her er meget lysere”, sagde hun, da hun så værelset, “Og roligere.”
Lur mig, om ikke den ydre ro vil afspejle sig i indre ro. Jeg tror nemlig på, at orden og enkelhed giver plads til Zen.
2
Hold da op, hvor har det været en smuk dag. Med blå himmel! Lige en dag til at praktisere buddhistisk “himmel meditation”. Himmel meditation går ud på at kigge på himlen, stoppe sin tankestrøm og i stedet trække vejret i bund og mærke væren. (Undskyld til de buddhister, som synes jeg banaliserer. Jeg ved det godt, men en blog er en blog…)
Himlen over mit hus:
3
Her er et andet poetisk billede fra min have, som man godt kunne meditere på. Eller som kunne minde om Kahlil Gibrans smukke ord:
Trust in dreams, for in them is hidden the gate to eternity
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Det er SÅ rigtigt, at det giver ro, når der er ryddeligt….
Dejligt for Elise, at du gav hende den omsorg at rydde op for hende.
Nogle mennesker ejer ikke lige det der oprydnings-gen: Jeg kan huske, at min mor og jeg mange gange ryddede op på min lillesøsters værelse. Hun skulle så efterfølgende overbevises om, at visse ting, som pænt slikpapir, ikke var så vigtigt at gemme på
Måske skulle jeg vise min kæreste den omsorg en dag at rydde lidt op for ham….hmm, den er straks sværere. Altså en ting er at fjerne almindeligt hverdagsrod efter ham, men de der kasser, poser og hylder med “blandet rod” af hans….det er jo straks lidt mere personligt. Men for dælan da, hvor det stresser mig at se det. Også det som jeg ikke kan se, men bare kan mærke….nede fra kælderen af