Hvis du læser med her på bloggen regelmæssigt, så ved du, at jeg elsker haiku-digte. Jeg har ellers aldrig været en, der læser digte. Men et digt på tre linier, der giver mig Zen… What’s not to like?
Jeg læser haiku, når jeg har brug for Zen.
Jeg skriver haiku for at fastholde “a Zen state of mind”.
Og børnene skriver haiku, når… jeg foreslår det.
Men når de først er begyndt, er de ikke til at stoppe igen. Det gode ved et haiku er nemlig, at alle kan skrive et. Og dermed enten skabe eller fastholde Zen.
Du skulle tage at prøve! Enten selv eller med dine børn, hvis de er store nok.
Her har du en mini-guide til at skrive haiku:
- Et haiku er på tre linier.
- Et haiku skal have 5 stavelser i 1. og 3. linie – og 7. stavelser i 2. linie. I alt 17 stavelser. Men hvis du ikke lige kan få det til at passe, gør det ikke så meget.
- Et haiku skal ikke rime.
- Et haiku handler oprindeligt om natur. Men det behøver du ikke tage så alvorligt. Efterhånden er temaet bredt ud. Når man er nybegynder udi at skrive haiku, er det dog nemmest, synes jeg, at skrive om natur. Også for børn.
- Et haiku udtrykker et enkelt øjeblik. Det indfanger det store i det små. Som regel, i hvert fald…
- Den sidste linie i et haiku er ofte en kontrast til de første to linier.
I fødselsdagsgave i år fik jeg en haiku-digtsamling, som børnene havde skrevet til mig.
På forsiden havde Elise skrevet et haiku, som er på 17 stavelser, men ikke handler om natur og ikke indfanger et øjeblik, men alligevel er skønt:
Du har lært os det
haiku digte til dig, mor
fra dine to børn
Og her er et af Jacobs. Mere tro mod “klassisk tradition”:
bølgernes susen
månen står over havet
zen er i nu’et
PS: Det ville være skønt, hvis nogen vil dele deres digte med os andre her på bloggen!!!
{ 1 trackback }
{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Juhuuu – tak!
Må straks i gang (skal dog lige have “overstået” formiddagens mødregruppe først). Første Haiku ulmer i baghovedet og skal nok dele, når jeg har kæmpet mig igennem og er kommet ud på den anden ende med de 17 stavelser.
Genialt – og skønt med Elise og Jacobs to digte!
Tør man mon …?
Nå, her kommer det (sgu!):
Uvante vægge
Langt væk lyden af guldklump
Begejstret hjerte
Blev inspireret, da jeg i sidste uge var indlagt, og jeg pludselig laaaaaaangt væk kunne høre Noahs skønne: “Bah bah bah!”, da min husbond og Noah kom for at hente mig hjem.
Liselotte, jeg elsker dit haiku; det er helt vidunderligt!
Skriv løs!
Og tak fordi du havde modet til at dele.
Afskallet maling
på tandlægens vinduer
Godt! Ingen huller!
Føler mig genfødt
Smiler til verden igen
Tandlægens bor, væk
Ih! Smukt smukt. Jeg blev inspireret af udsigten fra min skriveplads:
rund gul lille skål
med pærer fra mors have
grøn sprød kærlighed
Det her synes jeg simpelthen er vidunderligt: At læse jeres haiku-digte.
TUSIND TAK for jeres generøsitet!
Anna: TUSIND, tusind tak for din! Dine skrevne tanker og overvejelser og glæder inspirerer og (be)rører mig virkelig dybt – det er en stor gave for mine øjne og for mit hjerte at læse om dine zen-øjeblikke…
Kærlige tanker, en (indtil i dag) anonym læser
Må jeg skrive mit første haiku her hos dig? Du var den der satte det i gang nemlig:)
lille buttet hånd
kanin i mange farver
rammer mit ansigt