Jeg er ikke opdraget til at opfatte livet som nemt. Eller for den sags skyld til at se det nemme som attraktivt. Tværtimod var der i min opvækst et stærkt element af, at “det skal være skidt, før det bliver godt” og “modgang lutrer sjælen”. I dag øver jeg mig i at aflære den ideologi: Livet behøver faktisk ikke være hårdt. Jeg har lov til at være glad, endda jublende lykkelig, også for det tilsyneladende naive.
Med Kim McMillens ord:
When I loved myself enough
I gave up the belief that
life is hard.
Derfor er jeg på denne smukke sommerdag glad for – nå ja, jublende lykkelig for:
1
At cykel til biblioteket med Elise.
2
At spise æbletærte på altanen.
3
Min nye blomst i vindueskarmen.