Torsdag den 22. september

af Anna Skyggebjerg den 22. september 2011

Jeg fortsætter lige med endnu et indlæg om fritidsaktiviteter, men denne gang lidt mere “on the private side”. For det er jo som bekendt ikke fordi, jeg er imod, at børn har fritidsaktiviteter, så i går fulgte Søren og jeg Jacob til prøvetime i… en fritidsaktivitet.  

Træneren var en reinkarnation af lektor Blomme.

Her er “Hele 3 ting”, jeg sad på sidelinien og overhørte ham sige til børnene. Alt sammen i militaristisk toneleje:

1: NEJ-NEJ-NEJ!!! Du har jo hørt det en milliard gange [henvendt til en enkelt elev - foran kammeraterne]

2: Du skal holde hånden for munden, når du gaber. Det ser FORFÆRDELIGT ud!! [også henvendt til en enkelt elev og foran kammeraterne]

3: Smerte er svaghed, der forlader kroppen!! [underforstået: jo flere smerter, du udholder, desto stærkere er du]

Jeg var komplet rystet. Aldrig i livet om jeg vil overlade min følsomme 10-årige til lektor Blomme!

Men i lokalet ved siden af… der holder bueskytterne til. Og der mødte vi en mand, som praktiserer en særlig bueskydning, inspireret a Zen-buddhismen, der egentlig mere er meditation end sport (og derfor kun for voksne).  Ham faldt vi i snak med. Han pakkede sin 2½ meter lange bue ud for Jacob – og var lektor Blommes modsætning. Da vi gik derfra sagde Jacob, “Han er den onkel, jeg aldrig fik”.

Og i dag er Jacob begyndt at gå til bueskydning.

 

{ 1 trackback }

Tirsdag den 13. december | H e l e  3  t i n g
13. december 2011 kl. 22:12

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Gitte K 23. september 2011 kl. 09:34

Hvor er det en fin beskrivelse … min fantasi er godt i gang med at forestille mig hvilken fritidsaktivitet, I var til prøvetime på. Det lyder mere som hjemmeværnet eller som hundetræning end en egentlig fritidsaktivitet …

Godt nogen har opdaget, at børn er mennesker, der skal behandles og tiltales pænt og respektfuldt!

God vind med bueskydningen (eller ingen vind er måske bedre?)!

Gitte K

Liselotte Vejborg 23. september 2011 kl. 11:12

Yeah – way to go Jacob!!!!

Skriv en kommentar