Onsdag den 25. januar, del 2

af Anna Skyggebjerg den 25. januar 2012

Her er en dreng med ja-hatten på: 

Den ja-hat har ikke siddet på ham konstant. Faktisk var der et par dage med forkælede og negative kommentarer, der ikke hører nogen steder hjemme, når man er på ferie i Thailand, og heller ikke, når man ikke er. Så jeg satte Jacob og mig selv på den opgave, at vi hver skulle skrive en liste med 30 ting, der er gode her og nu. Det er vigtigt, at det er 30 ting og ikke 10 ting – for når man skal nævne 30 ting, bliver man nødt til at se det store i det små. At det er dejligt, der er pænt bestik og aircondition og….

Siden har ja-hatten været på. Og Jacob er ikke i tvivl om, at mennesker, der bærer ja-hat og er taknemmelige for det, de har, er gladere end dem, der brokker sig. Og at omgivelserne (herunder forældre) synes bedre om at være sammen med bærere af ja-hat end bærere af utaknemmelighed.

The heart is like a garden. It can grow compassion or fear, resentment or love. What seeds will you plant there?

Buddha

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Marianne 26. januar 2012 kl. 02:54

Ja, det er så sandt så sandt!
Godt at Jacob blev så glad for ja-hatten og at være blandt en af dem, der er glad og taknemmelig for sit liv og for alt og ingenting :)

Skriv en kommentar