I dag, da jeg sad og kiggede ud på perfekt dalende snefnug, kom jeg i tanker om en samtale, børnene havde, lige inden Elise tog til USA. Jacob siger til hende, “Nævn noget, der gør dig glad”. På det tidspunkt er Elises liv fuldt af problemer, så jeg frygter, at hun vil svare, “Der er ikke noget, der gør mig glad”. Men det gør hun ikke. Hun svarer:
“En fjer, der daler. Regn, der rammer en vandpyt. Snefnug. Lagene i et glas latte.”
Og jeg må igen-igen konkludere, at når vi lærer vores børn at se det store i det små, giver vi dem noget meget vigtigt: adgang til en kilde af evig glæde. Den kilde vil gøre deres hverdage smukkere, og den vil ruste dem til de dage og længere perioder, hvor det føles, som om livet rasler sammen om ørerne på dem.
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Tak! Endnu en reminder til mig selv om, hvorfor det er så vigtigt at holde fast i mine tossede principper i en verden, hvor der er så meget fut på.
Jeg glæder mig til, at Noah bliver så gammel, at han kan svare på ovenstående spørgsmål. Indtil da holder vi fast i den lille aftenbøn, jeg har forfattet til ham (og som han ELSKER, at vi nupper inden han skal sove).
Liselotte, må vi ikke se din aftenbøn?
Jo da – kan ses her: http://liselottevejborg.dk/2012/01/25/onsdagstip-hj%c3%a6lp-dit-barn-eller-dine-b%c3%b8rn-til-mere-gl%c3%a6de-med-taknemmelighed/