Enhver mor har brug for åndehuller, hvor hun er alene, og hvor der er ro, nærvær og fordybelse. En halv time dagligt, hvis det er muligt. Ti minutter dagligt, hvis det er det, der er muligt. I eget værelse, hvis hun er meget heldig. Ellers som minimum i sin egen stol. For heldigvis behøver man ikke flytte i kloster for at opleve Zen-fyldte øjeblikke. Og man behøver ikke at bo stort, for at skabe plads til “eget værelse”. Man kan skabe et rum af ro og skønhed næsten hvor som helst. Og man kan altid – hvis det er vigtigt nok – skrabe ti minutter fri til sig selv, hvor man trækker sig tilbage til sit refugium og trækker vejret i bund.
Prøv selv!
Og hvis nogen i familien skulle finde på at spørge, hvor meget plads du har tænkt at inddrage til dit eget værelse, så kan du svare 0,09 kvadratmeter! Mere fylder det her kontor nemlig ikke. Komplet med hylder, opbevaringsplads i siden og med lampe og stik. Gotta love it!
(Se det hos SmallRooms.dk)