I dag har jeg været sammen med en nybagt mor. Førstegangsmor, endda. Og vi ved alle, hvordan sådan én har det: Hun er komplet lykkelig og overvældet af kærlighed til sin baby. Hun gør sig umage hvert sekund af dagen for at gøre alting godt for sin baby. Og alle vi, som står på sidelinien og kigger, tænker, “Hvor er de søde sammen. Hvor er hun bare en god mor”.
Den eneste, der ikke tænker sådan, er moderen selv. For med moderskabet følger usikkerhed. Der skal ingenting til, før den melder sig: Babyen tager for langsomt på, babyen tager for hurtigt på, babyen sover ikke længe nok ad gangen, babyen sover for længe ad gangen, en eller anden siger noget uovervejet og dumt…. Der er ingen grænse for, hvad der kan får en nybagt mor til at tvivle på, om hun er en god nok mor.
I Super Mor fortæller Maj-Britt Vingsøe, hvordan hun kæmpede imod tvivlen ved at gentage disse ord,
Jeg er den bedste mor, mit barn kan få. Mit bedste er godt nok til mit barn.
Og Sissel-Jo Gazan fortæller, at hun sagde til sig selv, Jeg er stærk, jeg er god, jeg kan det her. Og at det lød som en hul kliché de første 470.000 gange, men hun blev ved 500.00o gange. Indtil det var sådan, det var.
Husk at fortælle alle nybagte mødre det, du og enhver anden kan se: De er de bedste mødre for deres børn!
Eller forær dem min bog, Da jeg besluttede, at jeg er en god nok mor.
