1
“Hele 3 timer”… Jeg begyndte i dag med den luxus at hive hele tre timer ud af kalenderen til mig selv. Tænk, at jeg har det privilegium, fordi jeg ikke længere er alene med børnene! Tænk, at jeg kan tage i Hareskoven en søndag morgen og cykle; køre langs Mølleåen og se røde og gule træer spejle sig i blikstille vand. Den rigdom, den fred og det syn, det er Zen nok til hele næste uge.
2
Men heldigvis kan mindre end tre timer gøre det. Langt mindre. “Zen for mødre” er trods alt fuld af zen-skabende ritualer, der ikke tager mere end ti minutter. Men det er ti vigtige minutter. De kan gøre forskellen mellem at føle sig splittet i atomer og at føle sig samlet.
Anne Morrow Lindbergh har sagt det så smukt, hvor vigtigt det er at vende blikket indad, for at forhindre, at man bliver splittet i stumper og stykker af dagens myriader af udadvendte gøremål:
“It need not be an enormous project or a great work. But it should be something of one´s own. Arranging a bowl of flowers in the morning can give a sense of quiet in a crowded day – like writing a poem or saying a prayer. What matters is that one be for at time inwardly attentive.”
3
Hvis der er et medlem af denne familie, som kan det der med at være “indadvendt opmærksom” og ikke lade sig mærke med den ydre verden, så er det den zen-buddhistiske pelspølse. Det er en god evne at have. Men nogle gange er det faktisk ikke ret klædeligt at være SÅ indadvendt opmærksom:
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Du har smittet mig, Anna, med at finde tre gode ting. Jeg cyklede skidesur hjem forleden og besluttede så, fordi jeg tit tænker på dig, når jeg kører forbi din gamle vej, at jeg ville finde tre ting, der gjorde mig i bedre humør inden jeg stod foran mit hus. Der er ikke lang. 45 sekunder, et smukt buet tag, et skilt jeg godt kunne li’ og min fede kat, der insisterer på at ligge midt på vejen senere – … det virker jo det skidt
Kære Anna,
Jeg har lige købt din bog i dag, Super Mor. I dag skulle min emne på bloggen have været, hvordan var det for mig 10 år tilbage. Men istedet havde lyst til at gøre noget, godt for mig selv idag, så jeg købte din bog. Super mor, allerede på side 18, har jeg tårer og genkender en hel masse ting i den, som jeg nogen gange har følt, selvom jeg har en mand – men som rejser meget på sit arbejde pga. sit arbejde.
Jeg glæder mig til at læse den færdig og din fortsættelse på bloggen fra sidst i mandags. :0)
Mange zen hilsner
Dora
Kære Dora,
Tak for de søde ord! Det glæder mig rigtig meget, at du kan bruge “Super Mor”. Jeg bliver så glad, når nogen læser den bog. For den ligger mit hjerte meget nær.
Jeg er enig: Man behøver ikke være enlig mor, for at kunne lade sig inspirere af et par tricks til en nemmere hverdag.
Kærligst,
Anna
Maren, UNDSKYLD!
Jeg havde overset i flere dage, at din kommentar skulle godkendes. Det sker ikke igen.
Ja, gu’ virker det! Hver gang. Det er ikke som de skide blinklys.