1
Jeg har gået ned ad bjerget til Amalfi. Hvilket foregår ad en trappe med 1600 trin (og tager ca 40 minutter). Da jeg var nået ned, satte jeg mig på stranden og kiggede ud på havet i 15 minutter. Skønt!
Ligner det ikke noget, du kender? Jeg kom i hvert fald til at tænke på, at mødre forcerer mange bjerge, for at kunne få 15 minutters ro “at the end”. Det gælder om at huske at nyde turen!
Min uldne cardigan bar temmelig meget præg af turen, da jeg kom tilbage. Jeg hængte den ud i vinrankerne i den friske luft. Og nu er den glat og velduftende igen. Zen for en cardigan!
2
I samme have har jeg siddet og arbejdet. Jeg ved godt, jeg svælger i det, men jeg er simplethen så overvældet over, hvordan stilheden – den ydre og den indre – får mig til at opleve verden helt forfra. Hvilken fryd det er at lytte til et blad, der falder, se en sommerfugl, der flyver over klostermuren og studere hvordan solen flytter sig på havet. Det er indbegrebet af Zen: Glæden ved stilhed og enkelhed og det smukke i det nære.
3
Jeg ved nu lige præcis, hvordan de her to har det, Artemis og Frederik. Vi er kommet på samme hold, Team Zen:
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Heej mor!
Og nu ligger hun på mit skød:) (Hun kan godt lide mit flistæppe!)
Nøj hvor ser det hyggeligt ud! Jeg forstår godt at du var spændt på at se det igen! Da jeg sad her for et øjeblik siden, stilte Chilli sig på sine bagben (og blev ret så høj!) og kiggede på mig med de der bedende øjne og mijavede mig lige op i hovedet! Utrolig nuttet!!!!! Så lagde hun sig her ved siden af mig, på dit skrivebord. Hun har lagt sig på to små fyrfadslys
Tak for alle de søde kommentarer om mig! Dem bliver jeg rigtig glad for at læse! (Og nej, jeg er ikke rejst
)
Glæder mig til at se dig igen mor!
Kys og god ferie <3
Som du da tiltrækker pelspølser. Og så the italians. Miiiiauuu…eller hvordan siger de på italiensk?
godt at du hygger dig. OG har tid til cardigan-zen. 
Jeg må altså derned, det ser så hyggeligt ud
Kære Anna
hvor bryder jeg mig dog ikke om at være misundelig. Men jeg er bare lidt misundelig ;o) Hvor ville jeg gerne være der hvor du er lige nu. Men det er jeg ikke. Jeg er her hvor jeg er og skal være lige nu (med min egen kat på sofaens ryglæn). Det husker jeg så mig selv på. Og så tænker jeg at jeg virkelig under dig at være der hvor du er. Og så tænker jeg; hvilken bog der mon kommer ud af det?
Jeg glæder mig over at følge med med på din zentur.
KH Kristine