Zen Cataldo dag 8, lørdag den 21. november

La familia

1

Da jeg forlod hjemmet for en uge siden, efterlod jeg et hul, hvor der havde været daglige zen-skabende ritualer: Vækning, læsning, tedrikning, putning… Men jeg har nu fået fortalt, at Jacob i mit fravær har skabt sit eget ritual. Han har insisteret på hver eneste aften at gå tidligt i seng sammen med Puttepatruljen, en bog og et glas iste.

Det gjorde mig glad! For det betyder jo, at det, jeg har gjort, har virket: Han er nu i stand til selv at mærke, at han har brug for ro og fordybelse,  og han har redskaber til at skaffe sig det.

2

Også Elise lærer i mit fravær. Hun har lagt sig med influenza, og da jeg ikke er der, er det Søren, som aer hende, spørger til hende, giver hende medicin og overrasker hende med æblejuice og ostekugler. Og hun tager imod hans omsorg. Hvilket ellers ikke falder hende nemt, fordi jeg jo altid er der.

Jeg er ikke glad for, at hun har influenza. Men – lidt i hemmelighed – er jeg glad for, at dette vindue åbnedes, da jeg lukkede døren bag mig.  

3

På min tur i haven i dag fandt jeg disse morgenfruer og blev overvældet af mindet om og længslen efter min mor:

Morgenfruer var min mors yndlingsblomst. Det sidste, hun gjorde i sit liv, var at gå ud i haven og plukke årets næsten sidste morgenfruer og sætte dem i den lille blå vase, som nu er min. Derefter satte hun sig i sin stol, ringede til lægen og sagde, at hun havde det mærkeligt – og døde med telefonen i hånden.

Hun ville have elsket denne have. Og jeg ville elske at have kunnet dele den med hende.