Det, som giver mine børn og mig Zen i hverdagen, er ikke nødvendigvis det samme, som det, der gør det for dig og dine børn. Hvad der rører og nærer din sjæl, er et meget autentisk udtryk for, hvem du er. Eller hvem du er blevet. For det ændrer sig med tiden:
I dag har jeg været på tur til et sted, hvis skønhed for tre år siden nærede min sjæl. Det er et hotel i Ravello med en have så stor som en københavnsk park og udsigt over Middelhavet. Selvom der var tåget i dag, kan du sikkert fornemme, at der er… grandiost:
Men det sagde mig ikke en dyt. Det var stort og flot. Ja. Og? Jeg ville tilbage til min stol i klosterhaven, ville jeg:
Så når jeg tænker over, hvad der nærer min sjæl, hvad der giver mig Zen i hverdagen, så gælder det, at “Less is more”. Jeg næres ikke af en katedral eller en park, men af en landsbykirke og en krog i en rodet have. Og ikke af en tur i Tivoli med børnene, men af at sidde på karnapgulvet med dem og gøre en kop kakao til en fest.
Her er tre enkle ting, der har næret mig i dag:
1
At sidde i haven med tæppe om og drikke te, spise Madeleine-kager og læse Stephen King.
2
At tale i telefon med Jacob: “Heeej moar!”
3
At læse et digt.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Du er god til at udtrykke dig med sjælen. Jeg selv elsker også vores små ritualer herhjemme, som giver en dejlig næring til sjælen, som gør det til noget helt specielt herhjemme, til noget der er vores som familie. :0) Måske har andre familier dem også, men det er den samme følelse vi føler i det øjeblik eller det det varer og deler med hinanden, som gør det til noget specielt i familien.
Kom lidt til at grine af dit indlæg. Kan lige set det for mig, at så stod du dér på et helt fantastisk sted og gloede og tænkte “Nå!…. Kan jeg ikke bare få min stol og min krog og min kop te?”
Det er så sandt at vejen til zen er individuel, og ja det forandrer sig også, og det skal man lige opdage en gang i mellem…
Håber du nyder dine sidste dage dernede og kommer hjem med god energi til julemåneden.
Kh Dorte