Om en halv time kommer Søren hjem efter fem dages arbejde i Tunesien. Og jeg er dybt frustreret. For intet af alt det, jeg skulle skrive, har jeg fået skrevet. Ikke en eneste linie er det blevet til.
I stedet har jeg været 200% mor for begge børn. Og styret de sidste rester af Projekt Flytning, dvs de omtrent hundrede detaljer, der lige skulle ordnes. Begge dele naturligvis vigtige. Ikke desto mindre: Jeg er frustreret.
Her er “Hele 3 ting”, der er den sikre vej til et lykkeligt og frustrationsfrit liv. Og “Hele 3 ting”, jeg fortsat skal øve mig i:
1: Accept af at tingene er, som de nu engang er.
2: Tillid til, at alt vil gå, som det skal.
3: Taknemmelighed over det, jeg har.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg øver mig også hver eneste dag – godt hjulpet på vej af inspiration fra din blog
Du kan et eller andet med lige at ramme plet Anna. Har netop skrevet et langt blog-indlæg om at huske at nyde tingene som de er LIGE NU. En eller anden dag er vi her ikke mere, og det er næppe på dødslejet at man ærgrer sig over at have boet i kaotisk flytterod i 2 mdr eller ikke at have tabt de sidste 2 kg. Der glæder man sig nok bare over alt det skønne man har haft…
Tilliden til at “alting order sig” er noget jeg har lært af dig, og som jeg prøver at huske på, hver gang tingene er noget rod.