1
Da World Trade Center brast, havde 11. september allerede været en særlig dag for mig i ni år, fordi 11. september er den dag, min mor døde, og derfor den dag min verden brast og efterlod mig uden familie. Så ja, 11. september er en trist dag. Men jeg har i dag glædet mig over, at jeg siden da faktisk har fået en familie. Det havde jeg ikke troet den 11. september for 17 år siden. Men se, hvad der skete!
2
Her er billedet af en glad dreng:
Billedet er taget i dag kl. 16. Jamen, er Jacob da syg, siden han har nattøj på? Nej, han har bare fået en nattøjsdag, en helt uventet fridag, som jeg overfor hans klasselærer til enhver tid vil forsvare – og kalde en “sygdomsforebyggende fridag”. Vi har tullet rundt ved siden af hinanden og trukket vejret. I bund. Ren zen! Som Jacob selv sagde, “Det sætter en særlig hyggestemning, når man er i nattøj”.
PS: Den hvide Volvo Amazone i baggrunden (årgang 1965) er Sørens. Det kalder jeg et ordentligt stykke automobil!
3
Der har også været hyggestemning udenfor. En fornemmelsen af, at denne smukke dag måske er en af de sidste sommerdage og skal nydes max. Og så på en fredag! Jeg så – og hørte – en 2-årig pige, som sad bag på sin mors cykel under en kæmpestor mariehøne-cykelhjelm og sang af karsken bælg. Eller hvinede af fryd, det kunne jeg ikke rigtigt høre. SÅ sød!
