Fredag den 13. marts

af Anna Skyggebjerg den 13. marts 2015

Jeg skrev i går om alle de hjerter og stjerner, der er blevet strøet over Kærlig hilsen Anna. Det siger sig selv, at jeg er dybt taknemmelig. Men det, der har gjort mig aller, aller gladest, er en kommentar her på bloggen. Den er fra en kvinde, hvis brev er med i bogen:

Af hele hjertet TAK til dig fra en af dem, der spurgte og fik et klogt og hjertevarmt svar. Det tog lidt tid, inden jeg kunne tage det hele til mig, men alt, hvad du dengang skrev, var sandt – og lærte mig blandt andet den styrke, der ligger i at række ud. Jeg troede, jeg faldt, men du og mange andre fantastiske mennesker dannede tilsammen en faldskærm, der sikrede, at jeg stik mod al forventning landede sikkert på mine fødder. Tak for det.

Det er mig, som takker!!

PS: Dagens snapshot er – igen – af Asger. Han sidder i sofaen og ser X-Factor sammen med Elise. Tydeligvis meget interesseret…

Skriv en kommentar