“Hele 3 billeder” fra i dag, som har stilnet og næret min sjæl:
1:
Jeg arbejder ved mit skrivebord ved vinduet. Pludselig fanger mit blik en bevægelse udenfor – og jeg ser, at en hel folk fugle er landet i naboens høje pæretræ. Kun et kort sekund sad de der. Så fløj de videre for at overraske en anden. Billedet er elendigt, men øjeblikket var magisk:
2:
Puttepatruljen er blevet opereret i sine øjne i dag. Hun var skæv af narkose, da hun kom hjem. Hvilket var synd for hende, men til gengæld gav Elise en anledning til at passe ekstra godt på hende og stilne både sin egen og min sjæl:
3:
Sidste billede er billedet af nogen, som i solnedgangslyset går hjem fra kælkebakken. Så fint dette haiku indfanger øjeblikket:
winter sunset -
long shadows follow us home
from the sledding hill
(Patricia Neubauer)
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Tak for smukke stilne-billeder, Anna. I går talte jeg læsning og zen med min dreng…og tænkte på dig.
Jeg holder meget af din blog. Faktisk gik der lidt tid før jeg opdagede at du var forfatteren til en bog, der har betydet meget for mig i forhold til at være den mor jeg er i dag!
Så tak!
Sanna
nårh stakkels puttepatrulje! Godt der er nogen til at putte om zen-mesteren
Altså de der haiku’er. De giver mig så meget digte-læsningslyst, hvilket jeg ikke har haft i hele mit liv. Det er vildt, som de kan gribe og forevige stemninger.
I kælke-haiku’et – den interessante kontrast mellem en oplevelse af en art melankoli og måske tomhed, som skygger normalt giver – samtidig med at de her bliver venlige følgesvende. Tak Anna, fordi du finder sådan nogle gode nogen.