1
Om fredagen, når både Søren og jeg arbejder hjemmefra, går vi ud på altanen ved halv et tiden. Og så venter vi. På den dejligste lyd og det dejligste syn: Børn, der kommer gående to og to i lange rækker (med voksne forrest og bagest) på vej tilbage til skolen fra dagens tur. I dag var der 200 meter pludrende glade børn. Og man skal være galvaniseret indeni for ikke at blive smittet. Nelson Mandela blev engang spurgt, hvad han savnede mest under sine 24 års indespærring. Han svarede, “Synet af børn. Og sådan havde vi det alle sammen.”
2
Jeg synes, at i dag har været årets smukkeste. Jeg har ikke kunnet få nok af den, har villet fylde alle gemmer med billeder, lyde og dufte fra i dag, så jeg får et vinterforråd af skønhed.
Vi drak te i haven, spiste mere af kagen fra i går – og hang ud. Og jeg tog et par billeder til erindringen om i dag:
3
Hvis du på trods af vejret alligevel “are feeling the blues”, så kommer her et godt råd. Og det stammer ikke fra en hvilken som helst kilde, men fra en respekteret psykiater, min veninde Annettes mor. Så der bør være videnskabeligt belæg for følgende medicinering mod “the blues”:
“Hvis man er ked af det, skal man købe en bluse.
Hvis man er meget ked af det, skal man købe to bluser.”
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Hvor har hun dog ret, veninde Annettes mor
Og dagen i dag er om muligt endnu skønnere end i går, i hvert fald her på Nørrebro, så i dag kan jeg klare mig uden en ny bluse og bare nyde det vidunderlige vejr.
God weekend til dig og dine.
Kh Dorte
Fredag var exceptionel smuk, og du formåede at fange den på så mange måder. Elsker din beskrivelse af børnene på rad og række, har selv oplevet det mange gange med et smil på læben, dog uden egentlig at gøre det til et zen-øjeblik. Det er sket for sidste gang!