I dag var jeg med Elise hos lægen. Vi sad i venteværelset, hun signalerede, at hun var nervøs, jeg klappede på sædet ved siden af mig – og hun kom over og satte sig. Så åbnede jeg min taske.
Jeg viste hende alle de ting, den indeholdt. Læsebriller og solbriller, en pakke tændstikker fra en italiensk restaurant og sukkerposer fra caféer, et boardingkort, en souvenir fra Thailand, visitkort fra Gus’ Taxis & Minibus Hire, te, creme og morfinpiller, som jeg sværger, at jeg ikke vidste lå der. Og så selvfølgelig min pausebog med tekster af Pema Chödrön, som Elise læste lidt i.
Hun faldt til ro.
Det var først, da jeg kørte hjem, og Elise kørte i skole, at jeg kom til at tænke på, at jeg helt intuitivt havde brugt det ældste trick i verden. Det trick, enhver mor bruger overfor små børn. For hvem har ikke tømt sin taske, for at aflede et barn, der var ked af det eller uroligt?
Elise er 18 år. Men det virker stadig. Der er noget magisk ved en taske.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Godt at vide det stadig virker. Jeg vil straks holde op med at tænke på at jeg burde rydde op i min taske:)
En datter på 18, som falder til ro ved tasketrøst, det er fint. ❤️