Fredag den 26. marts

af Anna Skyggebjerg den 26. marts 2010

1

De seneste uger har hver eneste dag indeholdt nye forårstegn: Erantis, vintergæk, krokus, vanterne af, jakken knappet (lidt) op, vasketøj på en tørresnor. Og også idag: For første gang i år har vi siddet på altanen og drukket eftermiddagste.  NU er det forår! Zen-out!

2

I dag har Elise udskudt til i morgen at tage på påskeferie hos sin far.  Hun gjorde det, fordi hun var udkørt og havde brug for en stille Zen-fyldt aften i sit eget selskab. Hun valgte ikke sin far fra, men valgte Zen til. Det var svært for hende. Men hun gjorde det. Der er mange voksne, der ikke kan, så jeg er stolt  på hendes vegne. Det er et sundhedstegn at tage sit behov for ro seriøst. Også selvom der er omgivelser, der synes, man er egoistisk.

3

Sikke meget, man skal lære sine børn at mestre. Man har ingen anelse om hvor meget, før man står midt i det.  Er det ikke et spot-on citat, dette fra Roseanne Barr:

There’s a lot more to being a woman than being a mother, but there’s a hell of a lot more to being a mother than most people suspect.

{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Dorte 27. marts 2010 kl. 09:20

Kan godt forstå, at du er stolt af Elise – satme godt gået af en teenager at sætte sit eget behov først. Hun skal nok klare den ;-)
KH og god weekend.

Katrine 27. marts 2010 kl. 09:35

Wow – hvis Elise på noget tidspunkt viser skyggen af dårlig samvittighed over sit valg i går, så hils hende fra mig (et andet skilsmissebarn) og sig, at det var flot, at hun lyttede til sig selv! Jeg har brugt 10 år af min barndom/mit teenageliv på at tro, jeg skulle behage både mor og far. Være lige meget her og der og gå på listetæer med, hvad jeg fortalte af sjove ting fra den anden forælders “verden”. Gid jeg havde kunnet sige fra som Elise dengang! :-)

Kh. Katrine

Julie 27. marts 2010 kl. 12:21

Hvor er det fantastisk at Elise kan mærke hvornår hun skal vælge sig selv til, og prioritere sig selv lidt ekstra! Ville ønske at jeg havde kunnet det i hendes alder. Hils hende mange gange og sig, at hun har en af de største gaver et menneske kan få, med sig fra barn(teenage)dommen.

Kh Julie

FruGosch 27. marts 2010 kl. 21:04

Åh, den Elise da….God damnit jeg forstår, at du er stolt af hende!

Hun mestrede der noget, som mange af os voksne stadig må øve os på. Godt gået – både mor og far kan være stolte af hende!! Som Dorte siger, så skal hun sgu nok klare den! Det smukke, lille (store) væsen…

Rina 27. marts 2010 kl. 23:38

Vær stolt af hende – OG vær stolt af dig ! Du er formentlig den, der har lært hende det…
Rina

Skriv en kommentar