Fredag den 5. februar

af Anna Skyggebjerg den 5. februar 2010

Der gives dage, hvor Zen ikke indfinder sig af sig selv. Overhovedet. Hvor vejrtrækningen sidder oppe i halsen i stedet for nede i maven. Og hvor man ikke kan mærke, at der er et stille center indeni, fordi det hele sitrer. Jeg vidste godt, at i dag ville blive sådan en dag; jeg vidste det kl. 4 i nat, da jeg fortsat ikke var faldet i søvn.

På den slags dage er det særlig vigtigt at have Zen-skabende ritualer, der kan give ro. Og de behøver ikke være særlig avancerede for at virke.

1

Da børnene var sendt i skole, smuttede jeg tilbage i seng og lagde mig under to tunge dyner. Jeg kalder det Farmor-tricket (for min farmors dyner var tonstunge), og det virker hver gang. Jeg trækker vejret i bund og kroppen bliver stille. Banalt? Nej, basalt. Prøv selv en dag.

2

Kombinationen af Jacob, varm kakao, tæpper, en god bog og gulvet i karnappen. Hvis ikke det skaber ro og fordybelse, så er der kun fuld narkose tilbage. Og det gjorde det da også. Hvor er det lækkert at vide, at der er enkle veje til Zen, der aldrig svigter.

3

Elise og jeg var i byen sammen for at købe stof til konfirmationskjolen. Derfor kom vi til at tale om tro, og hun fortalte, at hun hver aften beder både Fadervor (hvilket jeg godt vidste) og en særlig bøn, hvor hun takker for den dag, der er gået, og beder om støtte til sig selv eller andre, der har støtte behov (hvilket jeg ikke vidste). Og så fortalte hun, at bøn giver hende en følelse af indre ro og tryghed.

Kald det Zen eller kald det noget andet. Det er under alle omstændigheder en metode, der er kommet for at blive.

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Julie 7. februar 2010 kl. 10:40

Anna du er til evig inspiration. Og hvor er det fantastisk at du har børn der har så meget overskud, empati og så mange smukke følelser som dine har… Inspireret af dig har jeg faktisk lavet min egen farmor-dyne: to dyner i ét dynebetræk, således at jeg hver gang jeg går i seng, bliver mødt af følelsen af tryghed og ro. Vidunderligt!

Anna Skyggebjerg 7. februar 2010 kl. 13:45

Kære Julie,
Nej, hvor blev jeg glad over at høre om din farmor-dyne!
Og tak – altså ornlig’ TAK – for de søde ord om børnene.
Kærligst,
Anna

Skriv en kommentar