Fredag den 9. april

af Anna Skyggebjerg den 10. april 2010

Aller først: TAK til alle jer, som har bestilt “Super Mor”! Og TAK for alle jeres søde kommentarer om bloggen.

Nogle af jer vil først få bogen i næste uge. Jeg er nemlig midlertidigt løbet tør for eksemplarer, men nye er bestilt og undervejs… Jeg skriver til hver af jer på mailen, så I ved, om I er i “sending 2″.

Og PS:  Selvfølgelig gælder 60-kroners tilbuddet stadig.

I dag har lykken været

1

At hente Jacob lige efter skoletid. At gå op ad trappen mod hans klasseværelse og se ham komme springende ned, rygsækken daskende på maven. Han så mig ikke, før han nærmest stødte ind i mig og råbte,  “MOR!”. Så der var lige et par sekunder, hvor jeg hemmeligt kunne iagttage ham – og mærke mit hjerte blive for stort til min krop.

2

At gå hånd i hånd med Søren hen ad Gammel Kongevej. Nu, hvor børnene er store nok til at være lidt alene hjemme, har jeg genvundet denne måde at nære min sjæl på:  At slentre hen ad gaden uden at skulle noget, tømme bevidstheden og give plads til Zen. Så enkelt.  Så effektivt. Og i mange år så utilgængeligt.

3

At læse et interview i avisen med instruktør Lone Scherfig. Hun fortæller om sin ægtefælle, at han er dygtig til at leve i nuet: “Han taler i ramme alvor om, at selve livets mening er at nyde en kokosmakron. ” Spot on!

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Jean 10. april 2010 kl. 12:44

Hej ;)
Bogen er ankommet, takker mange gange.
Og er gået i gang med at læse, Glæder mig.
Fortsat god weekend.
Knus Jean

Dorte 10. april 2010 kl. 20:26

Tusind tak for bogen :-)
Jeg kender så godt den følelse af at kunne observere sine børn, inden de ser én… Det er så kærlighedsfuldt og så virkelig underligt for mig på samme tid – tænk at de virkelig har et liv uden mig ;-) Det er også en lettelse faktisk, hvis du forstår…
KH

Skriv en kommentar