Lørdag den 1. januar

Der er noget intimiderende ved 1. januar. Præcis som et blankt ark papir, der straks gør mig bange for, at jeg ikke har noget klogt at fylde på det. Og ligesom jeg altid begynder at slå linier og skrive sidetal på et blankt stykke papir, så det ikke er helt blankt længere, har jeg det med at lægge planer for et nyt år, for at skyde det i gang og give det retning.

Det har jeg nu fundet ud af, er en rigtig dårlig idé.

Jeg lægger altid store planer om, at i det år, der skal til at begynde, skal jeg tabe mig i vægt og få pæne overarme. Og jeg skal udgive en bog og blive en bedre mor, kæreste og ven.

Og resten af året går med at have “my eyes on the prize”. Jeg fokuserer på fremtiden frem for på nuet. Jeg fokuserer på ting, jeg “bør”, frem for på ting jeg brænder for. Og jeg føler mig som en fiasko, fordi jeg alligevel aldrig opnår det, jeg har sat mig for. Fremfor at glæde mig over det gode jeg allerede har, og det, der går godt.

Jeg har nu besluttet, at jeg ikke sætter mig den slags store mål for 2011.

Mit mål skal være at øve mig i at værdsætte øjeblikket. At glæde mig over det smukke i det enkle og nære. Og at finde tid til at gøre det, der gør mig glad. Og så sige F**k it! til de overarme. Lur mig, om ikke de bliver pæne af, at jeg lever et liv, hvor de er i luften ofte!!

Jeg vil rejse gennem 2011 som en Lao Tzu’sk god rejsende: uden faste planer og uden at have fokus på ankomsten.

A good traveller has no fixed plans, and is not intent on arriving.

(Lao Tzu, for 2500 år siden)

Tags: Lao Tzu, Zen