Lørdag den 15. juni

af Anna Skyggebjerg den 15. juni 2013

Her til aften satte jeg mig i sengen med min Nødhjælpskasse. Ikke fordi jeg er specielt i nød, men fordi jeg ved, at det gør mig godt at fordybe mig i dens indhold. Hver eneste ting i Nødhjælpskassen er nemlig særligt udvalgt til netop det formål at skabe en Zen-fyldt pause.

Min Nødhjælpskasse indeholder mange ferieminder, især dufte, der fører mig tilbage til særlige øjeblikke: Te, olier, bodylotions fra hotelværelser (min arm dufter lige nu af ferie på Madeira). Der er også breve fra min mor og fra blog- og boglæsere.  Der er papir fra min norske yndlingschokolade (indholdet er for længst væk). Og der er en japansk serviet fra teselskabet hos Boghandleren på Godthåbsvej, det blev holdt den dag, Introvert udkom. 

Det er alt sammen små ting, men væsentlige ting. Og meget apropos, så ligger der også i Nødhjælpskassen et brev, jeg har sendt hjem til mig selv fra en ferie langt borte. Det indeholder blandt andet et citat om ikke at undervurdere det store i det små:

En kameliablomst kan ændre skæbnen.

PS: Tak til Annette, som i dag sendte mig dette billede af en kvinde — som måske bare skulle tage og droppe det med meditationen – og i stedet få sig en Nødhjælspkasse. Det er meget lettere!

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Kirsten 16. juni 2013 kl. 09:18

Fantastisk ide med sådan en kasse – især navnet!
En slags tre-dimensionel scrapbog/visuel dagbog.

God søndag!

Hanne 16. juni 2013 kl. 09:46

Fantastisk ide :-)

Jytte 17. juni 2013 kl. 10:09

Hvilken sjokolade? Sitter med utsikt til Fridtjof Nansens plass og det er en kiosk i underetagen. Sjokolader kan sendes, men det er kanskje ikke helt det samme?

Anna Skyggebjerg 17. juni 2013 kl. 11:17

Åh, Jytte, det ville være fantastisk!
Det er Freias melkesjokolade!

Skriv en kommentar