Lørdag den 27. oktober

af Anna Skyggebjerg den 27. oktober 2012

Der er en time til familien igen bliver fuldtallig, efter at børnene og jeg har været alene hjemme i ti dage. Jeg har nydt at have tid i mit eget selskab. Men i bund og grund: Jeg holder mest af hverdagen:

Jeg holder af hverdagen 
Mest af alt holder jeg af hverdagen 
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt 
der alligevel ikke er helt så kendt 
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter 

(Dan Turell, Hyldest til hverdagen)

PS: “See you soon” skrev min ægtefælle til mig, da han kom til den fremmede lufthavn, hvorfra han skulle flyve hjem. Eller… han har ikke helt styr på mobilens stavekontrol, så der stod faktisk “C i  spion”. Det hedder det så fra nu af!

Skriv en kommentar