Mandag den 14. april

af Anna Skyggebjerg den 14. april 2014

Jacob er taget i sommerhus med sin bedste ven. Han sender sms’er, hvor han skriver, hvor dejligt han har det – og der står ting som…

“Vi ses snart, sov godt! Håber, I nyder lidt alene-tid. Kærlig hilsen jeres søn Jacob”. Og der er vedhæftet et billede af “Fantastisk solskin over havet!”

Er det virkelig den samme dreng, som konsekvent glemmer at låse sin cykel og tømme kattebakken? Som er luddoven og selvretfærdig? Er det virkelig den samme dreng, som vi hele tiden skal minde om, at når man er en familie, springer man altså op som en vårhare, når nogen har brug for hjælp?

Det er hårdt at være forælder, fordi man uafladeligt  - UAFLADELIGT – skal stille op og lære sine børn, hvad der er rigtigt og forkert. Man skal sige de samme ting hundredevis af gange; man skal kæmpe de samme kampe hundredevis af gange. Og man må aldrig give op.

Derfor bliver man så urimeligt glad for bitte små signaler om, at det nytter. En sms fra sommerhuset, for eksempel. Eller en seddel på køkkenbordet, der viser, at han faktisk forstod det der med vårharen…

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Hulemor 14. april 2014 kl. 14:24

Dejligt indlæg Anna. Der er ikke noget bedre end at se sine halvstore unger blomstre som kærlige og omsorgsfulde væsner. Så ved man nemlig præcis, at det har nyttet :-) Kram og god påske

lotte 14. april 2014 kl. 15:30

Ja det er skønt…………

Bente 14. april 2014 kl. 17:50

Hvor er han sød

Rebekka Ahrnkiel Dahlgaard 15. april 2014 kl. 05:51

Århhh, I er stolte med god grund. Den lap er lige til nødhjælpskassen. Godt svar på enhver udfordring????

Skriv en kommentar