Mandag den 18. maj

af Anna Skyggebjerg den 18. maj 2009

1

Kender du Kæk? Kæk som i “har-altid-en-kvik-bemærkning-i-ærmet”? Kæk som i “fylder-hele-rummet-med-sit-anmasende-kropssprog”? Ja, den Kæk! Den Kæk har det med at party-crashe, at dukke op i mit liv ved særlige lejligheder. I sær når jeg er nervøs eller genert eller bange for ikke at gøre det godt nok. Så ser Kæk sit snit til at snige sig ind og overtage situationen og gøre det til et show. Et freak-show.  Jeg har haft mange samtaler med Kæk, hvor jeg beder Kæk holde sig væk: “Du er ikke inviteret!”. Og sådan én havde jeg også i dag, hvor jeg skulle til casting på et tv-program – og vidste, at det lige præcis var sådan en situation, hvor Kæk kunne finde på at troppe op og fylde det hele. “Du bliver væk!”, sagde jeg, da jeg sad i DR’s lobby med te og Matadormix og ventede på at blive kaldt ind i Studie 11. Kan man være taknemmelig for noget, der IKKE indtræffer? Ja, jeg kan i hvert fald! Jeg er i dag taknemmelig for, at Kæk blev i Lobbyen, fyrende nogle få lamme bemærkninger af, da jeg sagde goddag til en person og farvel til en anden. Men i hele mellemstykket – i Studie 11 -  var Kæk stort set usynlig. Ja, jeg glemte noget. Og andet nåede jeg ikke.  Men Kæk blev væk. Så det gik rigtig godt, gjorde det!

2

Grøn mark,  gul mark, hvid kirke. Bøgetræer, høj himmel og hele molevitten. Jeg så det fra IC3 idag. Danmark er smuk i maj!

3

Men det smukkeste for mig er nu alligevel at komme hjem til 2 børn, 1 mand og 1 kat. Lige her midt i byen med dens lyde af  sirener, biler og tumult. Det gør mig stille på sin egen måde.

{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Lisbeth 18. maj 2009 kl. 20:09

Jeg havde for første gang i 4 år besøg af en god mandlig ven i dag. Vi snakkede om løst og fast som gode venner nu gør, og kom også til at snakke om parforhold. Vi er begge gift med 2 børn hver. Han sagde at man midt i hverdagen skal huske at påskønne de små ting; at tøjet er vasket for en, og der er mad på bordet, når man kommer sent hjem fra arbejde. Hvis alle husker det, vil der nok ikke være så mange skilsmisser ??!! Du husker det, han husker det, og jeg husker det…..
Tak for en tankevækkende blog, der har gjort mig bevidst om at være tilstede i nuet, og nyde det.

Karina 19. maj 2009 kl. 15:19

Må jeg være så anmasende, at spørge hvilket program du skal deltage i?

Karina.

Anna Skyggebjerg 19. maj 2009 kl. 15:48

Kære Karina,
Jeg blev castet som vært til nogle litteraturprogrammer, der skal sendes på DR’s kommende kulturkanal. Jeg tror, der er rigtig lille sandsynlighed for, at jeg får jobbet. Men det var sjovt at få lov at prøve af, om jeg kunne – og turde.
Kh,
Anna

Karina 19. maj 2009 kl. 20:04

Uanset om du får jobbet eller ej, – tillykke med at du kom til casting! Det er da super flot! Jeg kender godt det med at prøve sig selv af ind imellem. Faktisk er jeg selv lige sprunget ud i noget jeg egentlig ikke helt turde, nemlig at lave min egen blog. Et kærlig spark fra en god veninde var det der skulle til… Sådanne kærlige spark er meget værd!
Pøj pøj med castingen.
Bedste hilsner
Karina

Anna Skyggebjerg 19. maj 2009 kl. 21:47

Kære Karina,
Du må sende din blog-adresse, så vi andre kan være vidner til dit udspring!
Til lykke!
Kh,
Anna

Karina 21. maj 2009 kl. 20:31

Det er sødt af dig at spørge… Tak ;o)
Hvis jeg har gjort det rigtigt, kommer den her :o )

Karina

Skriv en kommentar