Mandag den 21. marts

af Anna Skyggebjerg den 22. marts 2011

I weekenden er jeg stødt på en familie på fire medlemmer, som ikke kan finde ud af at stå stille samtidigt. Og som derfor aldrig har “a moment of Zen”. Ikke engang at spise middag sammen kan de få til at fungere. For der er hele tiden lige en, der skal noget – og en, som hellere vil spise senere eller tidligere….

Der er ikke noget, der kommer af sig selv. Ikke engang de tilsyneladende mest banale Zen-skabende ritualer i en familie. De kommer kun, fordi der er nogen, der insisterer på dem. Og jeg synes, man skal insistere. I sær når ens børn er halvstore og hellere vil alt muligt andet, end at være Familie. For en familie falder altså nemt fra hinanden, hvis ikke man gør noget aktivt for at sikre det modsatte. Sammenhængskraft er ikke ligesom tyngdekraft noget, vi bare kan tage for givet.

Her er “Hele 3 nemme ritualer”, som jeg synes giver sammenhængskraft i min familie, der jo som bekendt rummer lidt større børn:

1: At insistere på at spise middag sammen og på, at der tales om Verden og omegn, mens vi spiser. (Hvis ikke det kan lade sig gøre alle dage, så forsøg  i hvert fald på de fleste. Kan det kun lade sig gøre få dage om ugen, er det måske tid til at overveje familiens aktivitets-niveau? )

2: At have et overgangsritual med te om eftermiddagen, når alle er kommet hjem fra arbejde/skole.  (I hvert fald så mange dage, som det kan lade sig gøre. Det behøver ikke tage mere end 15 minutter, men det er vigtige 15 minutter. )

3: At gå aftentur i kvarteret. Det lyder måske som en banal ting at gøre, men faktisk er det et ægte Zen-skabende ritual. Og som bonus: Jeg oplever, at når vi går tur, der hvor børnene og deres venner bor og færdes til daglig, så igangsætter det en hel masse fortællinger, jeg ellers ikke ville få. For når vi går forbi Johans hus, så kommer Jacob automatisk til at tænke på noget med Johan… 

Enjoy!

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Anette 22. marts 2011 kl. 09:47

Eeeeeelsker dine tips. 1000 tak. Jeg er med på, hvad du mener med ‘Verden’, men hvad forstår du ved ‘omegn’? Og skal de to pejle-ord forstås som at der er emner, der er bedst at gå udenom?

Halkjær 22. marts 2011 kl. 13:46

@Anette; Jeg forstår det bare sådan, at der kan tales om alt mellem himmel og jord. Det der lige rører sig i familiemedlemmernes verden lige nu.

Og tænk engang, at min mor er så Zen-agtig (det tror jeg ikke engang hun selv vidste). 1 og 2 var faste ritualer i mit barndomshjem, og jeg har bestemt også tænkt mig at føre dem videre i mit hjem. :-)

Anna Skyggebjerg 22. marts 2011 kl. 13:56

@Annette: At tale om “Verden og omegn” betyder bare at tale om alting, ligesom Halkjær siger. Og helst ikke have emner, der gås udenom.

Anette 22. marts 2011 kl. 14:01

SÅ er selv jeg med. Og tryg ;o) Tak skal I have.

Skriv en kommentar