Mandag den 22. februar

af Anna Skyggebjerg den 22. februar 2010

1, Dagens bedste syn:

En skade, der går tur hen over sneen i haven, holder en kort pause – og går videre. Tydeligvis på vej til et te-selskab og pludselig kommet i tanker om, at den har glemt at tage scones med.

2, Dagens bedste Zen-moment:

At ordne tulipaner med Elise. Bare ti minutter, tog det. Men der var ro, nærhed, fordybelse og skønhed. Hvad mere kan man ønske sig?

3, Dagens bedste citat:

Jacob har været på ekskursion med klassen til den lokale kirke. Og det havde været lærerigt:

“Vi så også de der tørre kiks, der ligner pap. De forestiller Jesus’  indvolde.”

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

FruGosch 23. februar 2010 kl. 10:22

Ih, man bliver i så godt humør af at svinge forbi din side her :-)

Jeg får lyst til at købe tulipaner! Elise lyser mere end dem, dog :-)

“Tørre kiks der ligner pap……” Stort. :-D :-D :-D

Jeg var i min pure ungdom FDF-leder og havde til en lejr-gudstjeneste MEGET svært ved ikke at sprutte af grin flere gange, sammen med de 8 årige unger, der opfattede alt på deres måde:
Da præsten gav os guds velsignelse, rejste Torben sig også op på samme måde med armene i vejret….da vi fik nadvervin (det der sure stads, der smager af eddike og skal forestille Jesus blod), blev præsten ved med at føre sin hånd med glas frem mod generte Henriette, der sad med bøjet hovede og glasset klar foran munden, skjult af sit hår. Præsten overså, at hun havde været hos Henriette, så hun blev ved med at byde hende og gentage højtideligt: “Dette er Jesus Kristi Legeme!” , mens hun førte glasset langsomt og alvorligt frem imod Henriette, der IKKE tog imod…..”Dette er Jesus Kristi Legeme! – Dette er Jesus Kristi LEGEME!! DETTE ER JESUS KRISTI LE-GE-ME!!” Så kiggede Henriette forsigtigt op og hviskede: “Jeg har…..” Og da så sjove Pernille spurgte med sin hæse stemme: “Rikke, hvad ER det der ISOLEGEME for noget??!!!” ja, så måtte jeg simpelthen grine…..Kan huske at de ældre ledere ikke syntes, jeg havde styr på min lille flok af ungerne der…..fordi jeg selv spruttede med. Der er noget med, at når man ikke MÅ grine, så er det meget svært at lade være…..

Gad vide, om Jacob også beskrev “kiksene” på samme måde i kirken? ;-) Så gad jeg godt at have været der :-)

Kh Rikke (en glad kristen)

annette 23. februar 2010 kl. 21:11

En anden kirkelig oplevelse – ikke min familie, på ære!
Barnedåb. Storebror sidder og sparker til sædet foran for at få tiden til at gå (hvilket den ikke gør – I kender det). Endelig showtime. Andagtsfulde forældre bærer kniplingsbesat yndighed op til døbefonten. Stroebror, der ikke er så høj endda, ser kun et fad og stønner, så det gjalder i hele kirken: “Hold da KÆFT – skal vi også æde her???”

Tina 24. februar 2010 kl. 13:12

Jeg sidder her og…ja sprutter af grin ;-)
Børn er bare så dejligt umiddelbare.
Jeg har selv en god kirkehistorie:
Jeg har været en 16-17 år, tror jeg og havde en yngre fætter, der skulle konfirmeres. Lillesøster ville gerne sidde sammen med mig i kirken, og da hun så vinkanden og brødet på alteret spurgte hun mig hviskende: “Skal præsten have morgenmad bagefter? Han har jo både mælk [ja, de er uskyldige, de kære små!] og brød” ;-)

Har selv haft en zenfyldt eftermiddag med min 10-årige søn i dag, som vi har en dag om ugen: Vi lavede smoothie! De var så hyggeligt at gå dér i køkkenet og skrælle og skære i små styker sammen ;-) Ahhh!! Stille center indeni, som du siger :-)

Skriv en kommentar