Mandag den 26. oktober

af Anna Skyggebjerg den 26. oktober 2009

1

I dag er jeg taknemmelig for at have oplevet et af de dejligste zen-skabende ritualer, vi har i denne familie: regnvejrsnydning.

Da Jacob kom hjem fra skole og det – ærlig talt – pissede ned,  satte vi os i de åbne altandøre, pakkede os ind i tæpper og drak cacao.  Åh, den lækre lyd af regn og efterårets duft og farver.  Og så cacao, nærhed og fordybelse.  Zen!

Regnvejrsnydning

2

Jeg er taknemmelig for Chillis hjælp med Elises franske verber:

Elise var gået i gang med bøjningerne, da jeg havde puttet Jacob og kom ind for at hjælpe hende. Den bedste hjælp havde hun allerede fået, viste det sig:  Den zenbuddhistiske pelspølse havde fornemmet situationens alvor og var på pletten med smittende dybe vejrtrækninger og en overbevisning om, at livet er godt:

Den zenbuddhistiske pelspølse slår til igen

3

Og jeg er taknemmelig på veninde Annettes vegne:

Fredag fortalte jeg om veninde-Annette, som havde en rotte logerende i køkkenet.  Det har hun ikke mere! Den gik i fælden i nat. Og nu kommer der en vidunderlig historie, så hæng på:  Rotten grinede jo bare af rottefængerens kommunale anordninger. Derfor tog Annettes ægtefælle sagen i egen hånd. Han lavede en vaskeægte Georg Gearløs-fælde, bestående af en plade med en plastickasse skruet fast på. Men kun i den ene ende. Den anden ende af kassen var løftet lidt op og en klods var sat i spænd. Til klodsen var bundet en snor, som gik hen over gulvet og gennem et til lejligheden boret kikhul i køkkendøren. På den anden side af døren lå Annettes ægtefælle natten igennem og kiggede gennem hullet. Og da rotten går ind under plastkassen for at få sig lidt godter, trækker han i snoren – og vups: Rotte i kasse. Og hvad gør han så? Jo, han fiser ind i køkkenet, sætter sig på plastkassen (forestil dig lyden af roterende rotte…) og borer kassen fast i pladen. Og derefter bærer han kassen ned i bilen (det er midt om natten, det her) og kører den ud i en skov langt væk fra byen, hvor han slipper rotten fri.

De fejrer bagefter med kaffe og krydderbolle. Og i nat skal de sove trygt for første gang i mere end to uger.

Den mand bør have en medalje. Og sit eget opslag i Grønspættebogen!

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Birgitte 27. oktober 2009 kl. 09:28

Den mand er da en rigtig helt. De hænger ikke på træerne….. :-)

Dorte 27. oktober 2009 kl. 09:29

Fantastisk rottehistorie!
Sidste sommer var der sindsyg mange rotter i vores gård, og de var så store og så ulækre og så totalt ligeglade med os mennesker – nogen genge kunne jeg næsten se deres små fuck-fingre, når jeg prøvede at skræmme dem væk fra skralderummet… Heldigvis har jeg til gode at have én inde i min lejlighed – jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skulle gøre, andet end at gå fuldstændig i panik.
Kh

Anna 27. oktober 2009 kl. 11:29

Ha ha ha, altså selvfølgelig har det ikke været sjovt for dem at have rotten, men nej for en fantastisk historie! Og en fantastisk mand! Tillykke til dem.

Dora 27. oktober 2009 kl. 18:42

Det lyder enormt hyggeligt med varm kakao ude ved altanen i regn. :) Du er god til at få det til at lyde hyggeligt, at man selv får helt lyst til at sidde med kakaoen i regn ude på terrassen. :)

Ja, sikke en helt for en mand at tage den helt ud i skoven midt om natten. :)

Skriv en kommentar