Interessant, hvordan en helt almindelig mandag pludselig kan blive ualmindelig…
I dag mødte jeg en kvinde, som for nogle år siden gjorde min hverdag sur. I de forløbne år, er jeg kørt forbi det område, hvor hun bor, hver dag, når jeg skulle hjem fra arbejde. I lang tid mindede bare synet af “hendes bebyggelse” mig om hende, pustede til mit traume og vækkede alt mit raseri. Så en dag besluttede jeg, at det måtte være nok – og jeg begyndte at anstrenge mig for at sende positive tanker og ord i hendes retning. Først bare ind over cykelstien og fortovet. Så ind i hendes “bebyggelse”. Og til sidst sendte jeg positive tanker og ord til hende. Det var ikke let, men alternativet var værre: at cykle sur hen ad Dalgas Boulevard og altid føle mig forurettet. Så jeg blev ved.
I dag mødte jeg hende i en butik. Pludselig stod vi to meter fra hinanden. Og jeg oplevede “Hele 3 ting”:
1: Jeg flygtede ikke. Det ville tidligere have været min første impuls.
2: Jeg mærkede, at hun fuldkommen havde mistet magten over mig. Hun havde ikke længere mytisk størrelse, men var bare en helt almindelig kvinde.
3: Jeg ønskede hende held og lykke med hendes liv – og jeg mente det.
Der kan man bare se…. Idéen er hermed givet videre (jeg tror ikke, man behøver gøre sig til grin ved at tale højt med sig selv, sådan som jeg har gjort…)
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Hm, interessant.
Må have krævet en vis portion overvindelse, så meget mere sejt gjort.
Jeg kommer til at tænke på tilgivelse. Tilgivelse, der sætter os fri – fremfor nag, der æder os op indvendigt fra.
Genstanden for vores nag/tilgivelse, mærker formentlig ingen forskel. Det gør vi til gengæld selv.
@Diana: Ja, det er præcis sådan det er. Tilgivelse er egenomsorg.
(Tak, jeg følte mig altså også lidt sej i dag. Som sluppet af en fiskekrog, jeg selv har hægtet mig på.)
Netop sådan en reminder har jeg brug for i dag. Tak, kloge Anna.
Det er så sandt.
Jo mere man giver slip, sætter fri, jo mindre man forsøger at kontrollere (udenfor sig selv) og jo mere man tilgiver verden, jo bedre føles det at leve i den.
Alt, hvad vi lader os påvirke negativt af, er vores eget ansvar. Og det går ikek væk, før vi selv tager det ansvar.
Flot gjort. Det er en evne som alle burde lære.