Mandag den 8. marts

af Anna Skyggebjerg den 9. marts 2010

1

I går havde jeg et af den slags Zen-moment, hvor det største åbenbarede sig i det mindste: Hvor synet af intimiteten mellem min mand og min søn skabte et øjeblik af fuldkommen og grænseløs kærlighed til livet.

Sådan en oplevelse er en påmindelse om at huske at trække vejret og være til stede i hverdagens detaljer. Det er ikke altid, jeg kan det. For nogle dage går det hele bare lidt for strækt. Men det gør egentlig ikke noget, for der kommer altid en ny dag og et nyt øjeblik. Just you wait and see!

2

I dag fik jeg foræret noget næsten lige så godt: Jeg kommer gående hen ad fortovet, hen imod et kryds. Da jeg når krydset, kigger jeg til venstre – og der, på fortovet 20 meter foran mig, kommer Jacob gående på vej hjem fra skole. Han ser mig og råber, “Mor!” – og så spæner han hen i mine arme så det hele ligner Kathy og Heathcliff i Stormfulde Højder.  Der er nok et navn for den slags. Noget med simultanitet. Man kan også bare kalde det et svineheld. Eller “Zen for mødre”.

3

Elise har været til ekstra matematikundervisning hos Verdens Bedste Anne Mette  – og følt sig dygtig. I sidste uge kørte hun traktor og gik i skridsikre sko. Og i morgen skal hun med mormor-Karin ud og købe konfirmationssko.  Hun lever et fantastisk liv. Andre piger på hendes alder lever ifølge UNICEF’ i  “an underground world of abuse”. Læs lige de ord igen…

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag vil jeg gerne citere FN’s generalsekretær for disse ord om vigtigheden for os alle af, at kvinder og piger slipper ud af fattigdom og uretfærdighed:

“Until women and girls are liberated from poverty and injustice, all our goals – peace, security, sustainable development – stand in jeopardy.”

Women selling jam
UN Photo/Evan Schneider


{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Jane Andersen 10. marts 2010 kl. 10:55

Mandag d. 8. marts var en bidende kold dag. Jeg var på vej hjem fra børnehave/vuggestue med to styk kolde men glade drenge, da vi pludselig fik øje på en fiskehejre, der stod og kiggede lidt på isen på søen. Halløjsa – pludselig var min eftermiddag fyldt med zen. Bare et kort øjeblik. Men det var nok. En fiskehejre. Mere skulle der ikke til. Tak fordi du har lært mig det ved at følge med på din blog. :-)

Skriv en kommentar