I dag så jeg et billede på Facebook af en t-shirt. Senere sendte en af bloggens læsere det til mig. Det er den her t-shirt:
Jeg ser ironien, naturligvis. Alligevel er jeg nødt til at sige, at jeg tror, vi introverte gør os selv en bjørnetjeneste ved at signalere, at vi er utilpasse og gerne vil hjem. Med sådan en tekst bekræfter vi alle de fordomme om introverte, som vi gerne vil bekæmpe: At introverte er arrogante og utilnærmelige. At vi er asociale særlinge, som helst vil være i fred.
Er det sådan, I ser jer selv? Det er ikke sådan, jeg ser mig selv eller introverte som gruppe.
Introverte er ikke asociale særlinge, men mennesker, som foretrækker at være sociale på en anden måde, end ekstroverte typisk gør. Vi kan godt lide mennesker og socialt samvær, men foretrækker tætte relationer frem for mere overfladiske, små sammenhænge frem for store, at tale om det indre liv frem for det ydre. Og så vil vi som regel gerne lidt tidligere hjem end de andre, fordi vi har brug for en del tid i vores eget selskab; det er sådan, vi lader op.
Vi er igang med en stille revolution, der skal føre frem til ligestilling mellem introverte og ekstroverte. En lige stor anerkendelse af de to temperamenter. En erkendelse af, at vi har brug for hinanden og supplerer hinanden godt, fordi vi har forskellige styrker.
Jeg tror, vejen frem mod ligestilling bliver lang. Og der er bestemt ikke brug for, at vi lægger hindringer på vejen for os selv. Det tror jeg, vi gør, hvis vi går rundt med den t-shirt på.
Hvis jeg skal have en t-shirt, vil jeg hellere have den her:
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Tak for et dejligt indlæg! Jeg er helt enig med dig:-) Er glad for at være introvert og prøver at lære andre i samme båd, at de har nogle fantastiske værdier (ikke særheder som de skal skamme sig over) at være stolte af. Har læst din bog om at stå ved sig selv sammen med min mand (han er også introvert og læste den højt for mig;-) og elskede den fra første side!