Har du læst Introvert, ved du, at jeg en dag blev kaldt ind på min chefs kontor og fik at vide, at jeg skulle smile mere til møderne…
Jeg smilede for lidt, fik jeg at vide. Jeg forklarede, at jeg jo var koncentreret, lyttede, tog noter og gjorde mig umage med mit job, som jeg i al beskedenhed var ret dygtig til. Ikke desto mindre: Jeg skulle smile noget mere. Jeg bad om at få et vink ved de næste møder - og om at få at vide, nogenlunde hvor bredt jeg forventedes at smile.
Det er ikke nemt at være introvert på et arbejdsmarked, der lader sig forblænde af det ekstroverte ideal. Man kommer nemt til at føle sig forkert og tvunget til lade som om, man er noget andet, end man er.
Det er i første omgang et problem for den introverte. Men det er reelt et problem for arbejdspladsen. For langt de fleste arbejdspladser står sig godt ved at værdsætte både introverte og ekstroverte medarbejdere og de talenter, de hver især bidrager med. Det er for eksempel vigtigt at værdsætte den ro og tænksomhed, som introverte bidrager med til en arbejdsplads, frem for at betragte denne tænksomhed som et udtryk for negativitet og irriterende langsommelighed.
Læs den her artikel, Arbejdspladser druknes i positiv halleluja. Den er fra Videnscenter for Arbejdsmiljø og handler egentlig ikke om introverte på arbejdsmarkedet. Men måske gør den alligevel…. Pointen i den er, at der de seneste 10-20 år er sket et skred, hvor sætninger som “Hold nu op med at være så negativ” og “Tænk nu positivt” er blevet udbredte. Men, er påstanden, det kvæler den åbne kritik og det kvæler kreativitet og arbejdsglæde, når vi skal tale positivt om alting, herunder ting vi er dybt uenige i.
Eller når vi skal bruge vores energi på at huske at smile, frem for at høre godt efter og tage gode noter…
PS: Dagens snapshot fra eftermiddagsturen med Asger. Skøn tur! Når altså ikke Asger trækker mig omkuld, fordi der er en hanhund, der lige skal have at vide, hvem der er King of the Hood…
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Sådan et nogenlunde kvalificeret på min fordeling af intro-/ekstrovert vil nok ligge omkring 35/65.
Så de fleste vil lægge mig i bunken af ekstroverte.
Det er passer fint, men jeg ved s.. ikke om jeg smiler og/eller smiler nok på mit arbejde af den grund og jeg er også hamrende ligeglad. Jeg er på arbejde – og jeg er hverken stand up’per eller teltholder i skydeteltet på Bakken.
Og at en chef kan gå op i sådan noget og vil påtale det, ville gøre mig stjerne-arrig.
Jeg hylder plads til general forskellighed og en meget mere nuanceret opdeling end introverte/ekstroverte, også på arbejdspladsen.
Der er (engang imellem) en lidt kedelig tendens med at proppe folk i nogle små kasser.
Du er introvert, så du er…….eller er ikke…..Du er ekstrovert, så du er…..eller er ikke…..
Hvis man skal passe ind i kasser, så går der meget tabt.
Med mindre, at man er så afvigende, at det virkeligt skriger til himlen, så kan de allerfleste individer godt indgå i en fornuftigt samspil både på arbejde og ude i “friheden”:-) især med god ledelse med øje for det rigtige.
Der er bare for meget dårlig ledelse i denne verden…….
Nogle gange (ofte) vælger jeg at holde mig ude af diskussioner uanset om jeg er enig eller ej, for hvor pokker hvor det dræner mig for energi at skulle være med i en heftig diskussion. Udtrykket ” du får ret og jeg får fred” er ok med mig i mange tilfælde. Jeg involverer mig hvis det har betydning for mig.
Og ihh… Hvor jeg elsker at dine fotos vender sidevendt:) bemærk, jeg skriver ikke ” forkert”
Zenlig hilsen Tania
Enig, Tania.
Tak for din tolerance overfor mine snapshots. Jep, de er sidvendte – og der er mere asfalt end blomstrende træ på det midterste, for jeg kunne ikke finde ud af at zoome ind samtidigt med, at jeg holdt fast på 46 kilo hund.
Heidi, tak for fyldig og vigtig kommentar. Jeg har brugt den som afsæt for et nyt indlæg, lørdag den 28/3.