Jeg fortalte for en uges tid siden, hvordan jeg drømmer om et orangeri – og har sået frø fra Frøkenhat, Vortemælk og Storskærmet Kongekommen. Jeg synes, jeg skylder en statusopdatering…
Frøene har stået i små potter i et stort, sydvendt vindue. De har det meste af tiden været overdækket af plasticfilm, for at de skulle tro, de stod i drivhus. Det så egentlig lovende ud, gjorde det. Men efter omtrent 1½ uge er status af 30 potter med flere frø pr potte: 1 (1!!!) bette spire.
Hvis den nogensinde bliver til en Frøkenhat, vil jeg bære den på hovedet og lade mig fotografere. Ja, jeg tør faktisk love hvad som helst, for… It aint gonna happen!
Jeg elsker blomster. Og jeg bøjer mig i næsegrus beundring for de mennesker, hvis talent gør det muligt for mig at gå til blomsterhandleren og købe planter, der allerede er store og blomstrende og giver mig udsøgt glæde. Tak for det!
Måske jeg alligevel skulle satse på det med at komme til at ligne Sanne Salomonsen?
Drømmene – og realiteten:
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Vent nu bare. Fortsæt med at vande og kigge. Jeg er jævnt hen blevet overrasket af frø, der pludselig kom i tanke om at de faktisk besidder evne for at spire, op til flere uger efter såning. Ude såvel som inde.
Tålmodighed
Ok, Lotte og Lisbeth. Jeg hører jer!
Så altså: Vande og vente?
Vande og vente – det lyder totalt zen-agtigt. Det er jo lige dig – det kan ikke gå galt. ♡
Vand dem – og læg nogle gennemsigtige plastikposer over, så der dannes et lille drivhus – husk, dog at lave lidt lufthuller med en blyant. Så går det lidt hurtigere… <3