Onsdag den 7. september

af Anna Skyggebjerg den 7. september 2011

Råd #8  af mine 10 bedste råd til et mere harmonisk familieliv:

Indfør knibetangsmanøvre, så der hver aften bliver både alene-tid og par-tid. Brug noget af din alene-tid på ritualer, der gør dig godt. Træk vejret, for eksempel!

Hos os er ”knibetangsmanøvren” en fast rutine om aftenen. Den er en måde at sikre på, at der bliver plads til både alene-tid og par-tid.

Vi gør det, at vi lige mødes i ti minutter, efter Jacob er puttet, og lægger en plan for aftenen: Hvor meget tid har vi hver især behov for, og hvor mødes vi, når vores alene-tid er slut og det er par-tid. Princippet er: Kort møde, alene-tid, par-tid. Altså en knibetangsmanøvre.

For mig er det meget vigtigt at have tid alene. Ellers går jeg simpelthen død. At insistere på at have brug for tid alene (nogle aftener måske kun 20 minutter, andre aftner en time), betyder ikke, at jeg vælger Søren og ”os” fra. Det betyder bare, at det er vigtigt for mig med en vekslen mellem alene-tid og par-tid.

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Louise 8. september 2011 kl. 20:52

Jeg kan ikke så godt efterprøve tippet, da vi i ugens løb er splittet i far i Paris og mor og børn i Bruxelles. Os-tid er altså reduceret til weekenden. Men jeg kan skrive under på, at alenetid er guld og helt og aldeles uundværligt!

Skriv en kommentar