Onsdag den 8. september

af Anna Skyggebjerg den 8. september 2010

Egentlig kunne i dag lige så godt være blevet en super dag. Jeg mener, jeg er jo hverken syg eller noget. Det er børnene heller ikke. Men sandheden er, at jeg uden nogen årsag bare ikke har været ordentligt glad. Og her til aften, da jeg tænkte på bloggen,  havde jeg altså svært ved at finde “Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig. Men…

jeg fandt dem! Jeg fandt dem i min Nødhjælpskasse, som er beregnet til dage som i dag. Nødhjælpskassen er nemlig fuld af  ting, der gør mig glad, stimulerer mine drømme og nærer min sjæl.  Jeg satte mig på sengen og bredte det hele ud. Og fandt blandt andet

1: Digtsamlingen fra Elise og Jacob (den, jeg skrev om i går)

2: En dåse te, jeg har taget med hjem fra Sydafrika, som dufter helt vidunderligt og fremkalder gode minder

3: En af mine yndlingsbøger, “When I loved Myself Enough”.  Jeg finder altid noget i den, der giver mening lige her og nu. I dag dette:

When I loved myself enough

I redefined success and life

became simple. Oh, the

pleasure in that

Har du en Nødhjælpskasse til hårde dage?

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Liselotte 9. september 2010 kl. 09:03

Ingen nødhjælpskasse her, men jeg har til gengæld en liste med shifters. Og sådan én sætter jeg også altid mine workshopdeltagere i gang med at lave.

Den indeholder en masse aktiviteter, der kan få mig til at skifte rille. Oftest hjælper det fantastisk blot at flytte mig et andet sted hen. Skoven er nok on top of the list – jeg kan ikke være sur eller ked af det derovre. Derudover kan der være musik, der ændrer min sindstilstand eller billeder eller film eller …

Så måske kan vi alligevel godt kalde det en førstehjælpskasse – selv om der skal en kæmpe kasse til at rumme alle tingene på listen. :-)

Skriv en kommentar