Onsdag den 9. april

af Anna Skyggebjerg den 9. april 2014

I dag er det præcis et år siden, familien tog ud i lufthavnen for at hente Asger Hunden, som kom flyvende fra Dubai. Vi stod som en adoptivfamilie og ventede på, at han skulle komme gennem dobbeltdørene i ankomsthallen, så vi kunne mærke den hund, vi kun havde set et foto af… 

Han var blevet forladt af sin ejer i Dubai, som havde bundet ham til en pæl med en pose mad om halsen. Derfra var han blevet bragt til et rescue center, hvor en dansk kvinde havde adopteret ham med henblik på at få ham videreadopteret til Danmark.  For en slædehund har intet at gøre i Dubai. Hun satte hans billede på Facebook, 70 familier tilbød at tage sig af ham. Men det blev her hos os, han kom til at bo.

Vi anede heldigvis ikke, hvad vi gik ind til.

Han var utryg i starten, 9 måneder gammel og i sit 5. hjem. Han jagtede katten, som flyttede op på den etage, hvor Asger ikke kan komme op. Han spiser for en formue. Man skal gå langt med ham hver dag. Og han er bom stærk og en alfa-han. Alle mine lommer lugter af mad, fordi han får godbidder for god opførsel. I dag havde jeg anoraklommen fuld af pulled pork. Det gjorde til gengæld, at Asger sad pænt på sin hale, mens andre store han-hunde gik forbi på det andet fortov. 

Men den anden side af det er: Han charmerer ethvert barn, vi møder. Han charmerer enhver håndværker i huset, som han løber i halen af og “hjælper.” Og han har fuldkommen charmeret os. Vi elsker ham! For os er besættelsen den 9. april  en god begivenhed: Vi blev besat af Asger.

PS: Snapshots fra dagens tur

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Tania 9. april 2014 kl. 22:51

Skønne billeder. Skønne Asger.

Janne 10. april 2014 kl. 09:38

Åh ja – de malamutter er verdens bedste hunde. Har selv nr 2 = malamutejer på 20. år. Hun elsker alle mennesker og er meget selektiv i forhold til andre hunde. Vi havde elektriker i nogle dage – han kom og gik uden problemer. Nogle dage efter mødte jeg ham på en gåtur med hunden og hun hoppede op ad ham. Mærkeligt – det må hun ikke, men havde tydeligvis glemt sin børnelærdom. Årsag – han havde delt sin leverpostejmad med hende de dage, han var i vores hjem. Venskab for livet. Det er ikke kun til mandens hjerte at vejen går gennem maven :)

Skriv en kommentar