Nu har jeg jo kloget mig en hel del på bloggen over den seneste uge: Åndehuller til sig selv, ritualer med børnene, middag på bordet….
Jeg vil derfor gerne for god ordens skyld fortælle, at jeg igår hvæsede af Jacob, da han kom ned i køkkenet, mens jeg lavede mad: “Det er så provokerende, at du kommer og spørger, om du kan hjælpe med noget, når jeg næsten er færdig!”. ”Jamen, skal jeg så ikke dække bord”, spurgte han pænt. Hvortil jeg svarede, “Nej!”
Sur mor, var jeg. Som ikke havde gjort, som jeg selv prædiker, og taget mad ud af fryseren dagen i forvejen…
Hvad gør man så? Når man slet ikke lever op til sine egne rimelige forventninger? Man tilgiver – og får en ny chance før man aner det.
Vi skal ikke gøre os selv til kampzoner mellem rigtigt og forkert, god-nok og ikke god-nok. Vi skal ikke dømme andre mennesker, men vi skal heller ikke dømme os selv:
“You yourself, as much as anyone in the universe, deserve your love and affection.”
Buddha
PS: Dagens snapshot = for 30 kr. duftende “love and affection”
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
“Errare humanum est”
Hvor er dine blomster fine. Det er mine favorit-forårsbebudere, og jeg troede slet ikke, de kunne fås endnu! Dejligt at se dem.
@Anne: Ja, vi kommer alle til at errare.
Enig: Favorit-forårsbebuder! Åh, al den koncentrerede yndighed og duft.
Åh jo, den situation kendre jeg godt.
Rart at vide at andre også fejler…
Så kunne Jakob mærke, at hans mor var et menneske af kød og blod, som indimellem også bliver rasende og urimelig…….for sådan er det jo for os, der har valgt at gå på den lærende vej…!