Søndag den 6. september

af Anna Skyggebjerg den 6. september 2009

1

Jeg havde helt glemt dette fantastiske citat, men faldt heldigvis over det i dag:

“To affect the quality of the day, that is the highest of arts.”

Henry David Thoreau

Der er altid momenter af dagen, vi ikke selv har indflydelse på. Der kan være vejr, møder og mennesker, vi slet ikke er i humør til. Men der er også altid momenter, vi kan påvirke. I morgen vil jeg være en Thoreau’sk kunstner og stræbe efter at påvirke kvaliteten af dagen. For mig selv og for børnene.

2

Et af de bedste måder for mig at skabe en god dag på, er gennem zen-skabende ritualer, hvor jeg forsøger at ophøje det almindelige til noget særligt. Der skal ikke så meget til, for i virkeligheden handler det om den følelse, jeg lægger i det, jeg gør. Jeg kan drikke en kop te sådan slurp-slurp-færdig.  Eller jeg kan drikke den rituelt, så verden stopper.

I min nødhjælpskasse ligger denne tomme tepose fra firmaet “15 minutes organic teas”. Det er ikke helt nemt at se (faktisk totalt umuligt!), men der står følgende på: “Stop the world for 15 minutes. You deserve it”.

Stop the world for 15 minutes. You deserve it.

3

Og ellers er der jo altid rituel kagespisning. Virker hver gang!

Apropos:  Vi fik gæster i dag. De havde taget en romkugle med. Én? Ja, én! Men lige så stor som en håndbold. Det er nærmest vulgært. Men det er altså også rigtig sjovt.

romkugle str. XXL

Skriv en kommentar