Søndag den 15. december

I dag er det Jacobs fødselsdag. Han fylder 13 år.  Så stor, at han har fået en seriøs fløjls-blazer i fødselsdagsgave. Så lille, at da vi troede, vi vækkede ham med fødselsdagssang, havde han allerede været vågen længe, men sov rævesøvn og var fuldt påklædt under dynen. Helt parat til den fødselsdag, som han ikke havde ønsket sig andet af, end denne detalje, der gjorde mig helt elendig: “Jeg vil gerne have en lagkage med lys i, for det har jeg aldrig prøvet.” Så det fik han + seks gæster.

Det afsnit i Introvert, som tilsyneladende har været mest provokerende, har været det om børnefødselsdage. Her er et par af de åbenbart provokerende udsagn:

Introverte børn er ikke antisociale. De kan godt lide mennesker og socialt samvær, men præcis som voksne introverte foretrækker de tætte relationer frem for mere overfladiske og små sammenhænge frem for store. En børnefødselsdag er derfor ikke nødvendigvis et introvert barns forestilling om en skøn eftermiddag.

Lad være med at presse dit introverte barn til at deltage i en fødselsdag (eller selv holde en), hvis han eller hun ikke har lyst.

Det bedste forældre kan gøre for deres introverte børn, er at signalere klart og entydigt, at det er fint at være introvert, herunder helt acceptabelt at vælge en fødselsdag fra. Det giver barnet selvværd og dermed mod til at udfordre sig selv. Det er paradoksalt nok netop accepten af at blive hjemme, som med størst sandsynlighed giver et introvert barn mod til at tage med til selv den type fødselsdag, der egentlig ligger lavt på favoritlisten.

PS: Vi fik Othello-lagkage og der var 13 lys i. Og vi fik scones. Og bacon og æg om morgenen. Og sushi om aftenen. Og Jacob har lige sagt, “Godnat og tak for en dejlig fødselsdag.” Der er flere lagkagelys tilbage. Jeg har besluttet, at vi skal indføre ritualer på helt almindelige dage, hvori den slags lys indgår.