Søndag den 22. marts

af Anna Skyggebjerg den 22. marts 2015

Jeg er blevet spurgt, om man kan låne Kærlig hilsen Anna på biblioteket.

Det kan man godt, men der er ikke så mange biblioteker, der har nået at købe den. Det er trods alt kun et par uger siden, den udkom. Men hvis du går ned på det lokale bibliotek og spørger efter den, så øger det i hvert fald sandsynligheden for, at den bliver købt i en fart. Det er ikke nogen dum idé at sige, “Det er den nye bog af hende, som skrev Introvert.” For den – Introvert - har været et biblioteks-hit.

Men der er en anden ting, jeg lige vil sige… Der er nogle bøger, som man læser én gang, og så ikke vender tilbage til (for nu ved man jo, hvem morderen er…). Og så er der andre bøger, som det er meningen, man skal vende tilbage til igen og igen. I den kategori har jeg tænkt både Introvert  og Kærlig hilsen Anna

Men du kan jo begynde med at låne bogen på biblioteket og så se, om den er værd at eje for dig. Jeg håber det.

PS: Der er et interview med mig i det Femina, der er i kioskerne nu. Just sayin’… Der er også en vidunderlig artikel om en anden og noget større  forfatter og brevkasseredaktør: Tove Ditlevsen. Hun havde en brevkasse i Familie Journalen i 20 år frem til sin død i 1976, og man kan stort set ikke overvurdere, hvad den brevkasse gjorde for kvinders frigørelse og solidaritet med hinanden. “Skal jeg gå fra ham?” spurgte en kvinde i et ulykkeligt og håbløst ægteskab. Og Tove svarede, “Nej, De skal løbe!” 

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Pia 23. marts 2015 kl. 13:47

Jeg købte Femina forleden, og glæder var stor, da jeg så dit billede indeni :) Kh Pia

Anna Skyggebjerg 23. marts 2015 kl. 13:48

Tak, Pia! <3

Hulemor 23. marts 2015 kl. 16:40

En af mine veninder har indført en regel om, at man kun må købe et dameblad, hvis der er mindst tre artikler/indslag, man gider læse i det. Men siden det nu er dig, gør jeg en undtagelse og køber Femina for én ting ;)

Skriv en kommentar