Søndag den 29. januar

af Anna Skyggebjerg den 29. januar 2012

Jeg er kommet hjem igen. Til 30 graders temperaturtab og overskriften Sibirisk kulde rammer Danmark. Men jeg er også kommet hjem til Den Zen-buddhistiske Pelspølse,  til et hus, hvor jeg kan lukke døren til badeværelset – og til den ro, det giver mig, at Jacob har sit eget værelse. Der opholder han sig lige nu, mens han ser tv, drikker mælk og har fået strenge ordrer om at spise alle de fra julen tiloversblevne pebernødder. Og det nyder både han og hans forældre.

Tre uger med et konstant talende barn er faktisk lidt af en udfordring ind imellem. Og det blev ved til det sidste. Da vi skulle hjem, skulle vi køre en time i bil for at komme til Krabi lufthavn. Under køreturen foretog Jacob en optælling af ting og sager. Det gav da lidt ro, mens det stod på, men bagefter tog han revanche ved at underholde længe om resultaterne. Jeg nævner dem lige her. 

Resultatet af Jacobs optælling på turen til Krabi lufthavn:

Der er flere fugle i bur, end der er muslimer på scootere. Men der er flere muslimer på scootere, end der er køer, der går løs.

Velkommen hverdag!!!

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Maria 29. januar 2012 kl. 16:25

Og velkommen tilbage!

Randi 29. januar 2012 kl. 16:45

Ude godt – hjemme bedst:-)

Elise 30. januar 2012 kl. 09:11

Jacob din skøre ged… Du er godt nok nuttet, selv på den anden side af jorden! <3

Helle 30. januar 2012 kl. 22:41

Velkommen hjem. Selvom det er blevet koldt, er det lysere :-)

Skriv en kommentar