Har du et introvert barn, et lille stille og tænksomt menneske, som trives i sit eget selskab, og har stærkt brug for rolige stunder? Hvis ja, er jeg sikker på, du bliver givet masser af anledninger til at kæmpe for dit barns ret til en fritid uden alt for mange aktiviteter. For ingen steder er det ekstroverte ideal så synligt og diktatorisk, som når talen falder på børn og deres fritid.
Der er status i at være en aktiv familie, for det signalerer overskud. Og der er især høj status forbundet med, at børnene går til mange fritidsinteresser. Faktisk er holdningen, at man er en dårlig forælder, hvis ikke ens børn har en aktiv fritid. Så jeg er blevet stoppet uden for skolen af en mor, som gerne lige ville sige, at jeg svigtede Jacob, når han kun gik til fodbold en enkelt gang om ugen. Hendes egen datter gik hver uge til ballet, svømning, spejder og badminton. Jeg har svært ved at tro, det er et godt børneliv. Ikke engang for den mest ekstroverte -- og da slet ikke for et introvert barn. Men jeg skal nok afholde mig fra at fortælle den mor, hvad der er bedst for hendes datter, for det kan jeg trods alt umuligt vide noget om. Samme diskretion kan jeg imidlertid ikke forvente selv at blive mødt med. For det ekstroverte ideal er ikke bare en ideologi, men et diktat. Og de introverte børn betaler prisen, når de og vi ikke kan stå imod. For med en meget aktiv fritid forsvinder de timers fred, det introverte barn har brug for.
Så jeg kæmper for min introverte Jacob. Jeg gør det naturligvis pænt og ordentligt, men lader mig ind imellem inspirere af Dolores Claiborne, en af forfatteren Stephen Kings stærke mødre, som også kæmpede. Og sagde følgende:
“There’s no bitch on earth like a mother frightened for her kids.”
PS: Et vidunderligt øjeblik i filmatiseringen af Dolores Claiborne:
{ 9 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Hvor rammer du det godt:-) Er selv mor til et introvert barn (hun er nu 26 aar gammel), som havde brug for noejagtig de rolige stunder, som du taler om, uden alt for mange fritidsaktiviteter, fordi det daglige skolearbejde var indtryk nok i sig selv. Og jeg kan fortaelle dig, at hvis disse stille boern faar de ro, de har behov for, saa udvikler de sig, maaske, til meget mere ekstroverte mennesker paa sigt. De er bare ikke helt klar til verden endnu:-) men det kommer…..Min datter er et straalende eksempel….
Sådan Kære Anna!
Kæmpe ja, men jeg kan anbefale en islænder (hest) som godt selskab for sådan et barn – eller voksen! Min datter har fået det perfekte indhold i det perfekte tempo sammen med sin pjuskede sjæleven…
I sommerferien var vi på ferie med fantastiske ekstroverte mennesker, der havde brug for planer sådan ca. hvert minut mellem morgenstund og sengetid. Efter to en halv dag brød min datter sammen (og det samme gjorde mit feriebudget, for det kostede også rundt regnet 1.000 kr. om dagen at fise rundt til underholdning, aktiviteter og restauranter…!)
Til sommer skal vi i sommerhus UDEN program!
Åh, Hulemor, jeg ved lige, hvordan hun havde det de 2½ dage…. Godt, hun har dig, sin hest og en perfekt sommerferie at se frem til.
Jeg er selv introvert i ret høj grad og spekulerer på om min datter også er det. Hun er 2 1/2. Hvornår og hvordan så du det hos din søn?
For mig har det været og er stadig svært at håndtere andres og egne forventninger om at leve op til idealet om at være ekstrovert. Netop derfor er jeg bange for at presse hende ned i en æske som hun slet ikke hører hjemme i.
Anna, min datter blev ‘opdaget’ da hun var knapt 3 aar og fik diagnosen /aspergers Syndrom, som hun siden har vaeret beskyttet af, men ogsaa har kaempet for at komme vaek fra, idet hun har udviklet sig langt mere og bedre end man havde turdet haabe. Maaske er diagnosen ikke den korrekte, hvis hun blev testet i dag??? Hun er introvert i hoej grad og det er nok hendes eneste udfordring i virkeligheden, men den er ogsaa stor nok. Ved at lade hende vaere i sit eget rum baade fysisk og mentalt, gav jeg hende plads til at udvikle de sider af sig selv, som hun manglede for at kunne kompensere. Hun vil aldrig blive den der ekstroverte pige, som svommer i andre menneskers selskab frem for sit eget og det skal hn heller ikke vaere, for hun er unik og fantastisk og har i stedet nogle andre evner, som de fleste ikke har…
Kære Tina,
Tak fordi du fortæller dette. Det er interessant, om din datter i dag ville være blevet karakteriseret som introvert, fremfor at få en Asperger-diagnose. Hvad tænker hun selv om det? Det er så vigtigt, at vi er omhyggelige med diagnostik af børn (og voksne). Man skal ikke kalde en spade for en teske (som når psykisk syge børn får at vide, de nok bare er skoletrætte). Men man skal sandelig heller ikke kalde en teske for en spade (som når introverte børn får at vide, de har kontaktvanskeligheder.)
Hvor er hun heldig, din datter, at hun har en mor, som har set hende, respekteret hendes udfordringer og evner og givet hende plads til at blive sit bedste jeg.
Nej, men for 15 aar siden vidste man ikke bedre og hendes diagnose var jo helt ny i Danmark og blev flittigt brugt:-) Hun er nu ved at rykke sig ‘fri’ af sin diagnose og laeser til Paedagosisk Assistent og faar igennem sit studie mange vaerktoejer til selvindsigt. Hun er faktisk saa sej, at hun i den boernehave, hvor hun arbejder kan fornemme, hvis et barn har ekstra brug for stoette, ligesom hun selv havde det i sin tid. Hun formaar at bruge baade sine styrker og svagheder paa bedste vis – hun er bare saa dejligt et menneske og jeg er SAA stolt af hende:-)
For mig handler det om at jeg tager ansvar for mine børns liv og mærker efter hvor de er og hvor de har brug for ekstra støtte og ikke prøver at få dem til at passe ned i en æske, hvor de ikke hører hjemme.