Søndag den 4. marts

af Anna Skyggebjerg den 4. marts 2012

I aftes tog jeg en bog ud af reolen, fordi jeg undrede mig over, hvad det var for en bog, som ikke havde titel på ryggen. Det viste sig at være en af mine Taknemmelighedsdagbøger fra for 14 år siden. Elise var 2½ år, jeg var alene med hende, jeg arbejdede fuldtids, jeg var altid træt og et sted har jeg skrevet, at kontoen var tom den 15. i måneden. Et andet sted står der, at Elise sagde til mig, da jeg skulle på arbejde,  ”Når du går fra mig, så kan du ikke elske mig, mor”. 

Det var på mange måder en rystende tur ned ad Memory Lane. Men samtidigt: bogen er fuld af taknemmelighed over Elise og alle de venner, der stod hos og bar. Og så mere taknemmelighed over Elise, Elise, Elise – og den blå vase, den grønne stol, de hvide roser fra haven og de dage i weekender og ferier, hvor Elise og jeg sover til middag sammen. Roen, fordybelsen og nærheden. Zen – inden jeg var begyndt at kalde det det.

Jeg har sagt det før, men gentager det gerne i uendelighed: At skrive taknemmelighedsdagbog er et enkelt, men uhyre effektivt ritual, som vil få dig til at fokusere på alt det gode, der er i tilværelsen, frem for på det, som måske ikke helt er, som du kunne ønske dig det. Det er egenomsorg, der virkelig gør en forskel. Prøv selv! 

Og så er det stort at kunne læse tilbage og se, at da livet var hårdere end det er nu, kunne jeg holde det rette fokus. Så hvad brokker jeg mig over i dag?

{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Anja 4. marts 2012 kl. 20:00

Ja taknemmelighedsbøger er rigtigt gode at genopdage! Er lige begyndt at skrive i en igen, hver aften, uanset hvor træt jeg er lirer jeg alt af jeg kan komme i tanke om, som dagen har brgat og jeg var taknemmelig for.

Nogle dage er det virkeligt små ting, andre dage store, men det er en god måde at gå til køjs på :-)

Tina 5. marts 2012 kl. 21:52

Ja, det er rigtig godt – selvom jeg ikke gør det hver dag. Men nu har jeg efterhånden læst lidt hist og her om lykke og et liv i tilfredshed og der samme går igen og igen: udover meditation og visualisering støder jeg på det i mange afskygninger, men altid handler det om det samme: taknemmelighed! Ja, hvis man skriver sin taknemmelighed ned – jo oftere jo bedre – vil det øge ens positive fokus og man vil faktisk blive gladere.
Jeg er selv nået så langt at jeg nu, mens øjeblikket, som jeg har fundet noget særlig positivt i – stort eller småt – stadig er i gang, kan tænke: det her skal med i min positivbog (ja for det kalder jeg min) i aften! Da det skete første gang var jeg helt euforisk og vidste at jeg havde fået en kæmpe aha-oplevelse. Jeg tænkte: der var den! Nu forstår jeg at det er det taknemmelighed handler om! Pludselig forstod jeg så meget! Det ER da også stort og så er målet jo nået: jeg er blevet mere fokuseret på det sjove, hyggelige, smukke og dejlige og jeg er i stand til at se det mens det foregår. DET er jeg taknemmlig for. Og jeg fortsætter for det kræver stadig øvelse.

Anna Skyggebjerg 5. marts 2012 kl. 23:45

Kære Anja og Tina, Tak fordi I deler jeres erfaringer! Det sætter jeg virkelig pris på. Det skal jo altså ikke bare være mig, der fremturer her på bloggen….

Diana Lindegaard 6. marts 2012 kl. 13:45

Kære Anna,

Hvilken skøn ide med et taknemmeligheds ritual af en eller anden slags.

Det er ikke så længe siden at det gik op for mig, hvad taknemmelighed kan gøre og hvor mange “kedelige” følelser og overbevisninger, taknemmelighed rydder af vejen.

Fx er det svært at være utilfreds med min krop, min mand eller mit hus, hvis jeg er taknemmelig – sådan – pist borte med den utilfredshed.

Så tak – for al den overflod jeg har, og for dit gode tip, Anna.

kærlig hilsen
Diana

Anna Skyggebjerg 8. marts 2012 kl. 19:45

Kære Diana, hvor skønt at høre, at du har haft en aha-oplevelse! Jamen, er det ikke tankevækkende, hvor mange ting, der falder på plads, når man får præcis den nøgle, som taknemmelighed er?!

Skriv en kommentar