Søndag den 5. januar

af Anna Skyggebjerg den 5. januar 2014

Under de omtalte fridage i Aarhus undfangede ægtefællen og jeg den smadder gode idé, at hele familien hver dag skal være off line mellem kl. 16 og kl. 19. Det vil sige, at mobiltelefoner og computere skal være slukkede, så vi kan være sammen på en måde, der ikke indebærer konstant risiko for afbrydelser. Det fortalte vi børnene…

De slog begge en skraldende latter op og sagde noget i retning af, at de da aldrig havde hørt noget så komplet idiotisk. De kunne simpelhen ikke se meningen. Ægtefællen og jeg argumenterede godt for vores sag. Og der blev grinet videre. 

Jeg tror ikke, vi kommer til at vinde den sag. Selvom jeg nu stadig synes…

Lidt senere sagde ægtefællen, at hele samtalen havde mindet ham om den med småkagerne. “Den med småkagerne” refererer til en video, hvor en far har optaget en samtale med sin 2-årige datter, som beder om en småkage mere. Men rollen som datteren bliver spillet af en anden voksen mand. Den er vanvittig sjov. Og ja, det var nogenlunde sådan, det foregik, da vi forsøgte at overbevise børnene om, at vi skal være off line fra 16 til 19. Se med her og dø af grin:

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Birgitte B 6. januar 2014 kl. 09:05

Idéen er jo som sådan rigtig god. Jeg tror bare dine børn er for store. Jeg kender en familie med 3 børn i alderen 2-10 år, som efter et forløb i familiehuset fik til opgave at være off-line mellem 16 og 20 (der var børnene puttet). Det var en svær kamp, mest for forældrene, men gav en del på nærværs-kontoen. Så de har faktisk lavet det til en familieregel nu. Dog må man gerne se børnetimen i tv ;-)

Rebekka Ahrnkiel Dahlgaard 6. januar 2014 kl. 11:20

Prøvede at insistere på det samme i går, søndag. Altså

lotte 6. januar 2014 kl. 19:19

Man kan jo som voksen forbeholde sig retten til at slukke for husets netværk, når man lyster. Eller sætte individuel spærring på hver computer. Men det kan godt være i hvert fald jeres 18 årige vil føle sig sat under formynderi. Vores nu 20 årige modsatte sig forældre spærringen på netværket samme dag hun fyldte 18. Men ind til da fungerede det fint og praktiseres endnu for husets medlemmer under 18 :-) .

Skriv en kommentar