Vil bare lige sige, at det med stjernekastere er en overset lille livs-gnistende ting…. Min kæreste har mindet mig om dette. Vi har – foranlediget af ham – et par gange taget stjernekastere med over til vores gamle nabo på 80, når vi har haft et ærinde der, og har tændt dem, når han har lukket op. Han forundres over påfaldet, og det afstedkommer altid grin og en følelse af, at “det her øjeblik er specielt”…..Ligesom om vi hylder naboskabet og hinanden. Ja, den gamle mand synes vi er lidt fjollede, men jeg tror, han nyder det alligevel. I hvert fald gør min store dreng det. Sidst vi var der fik vi iøvrigt suppe…..det går netop nu op for mig, at den gamle mand og hans kone ret ofte giver os så meget zen…..Det må jeg vidst over og fortælle ham i morgen. Gad vide, om vi har flere stjernekastere i skuffen