På en almindelig tirsdag er der følgende på programmet: stolthed, bekymring og kærlighed. Kald det gerne et enkelt liv, men vov at kalde det lille!
1
Stolthed
I morges stod Elise op kl. 6 og løb 5 kilometer i ét stræk sammen med moderen til en klassekammerat. (Det har jeg aldrig kunnet og det kommer jeg aldrig til. Så stoltheden er kombineret med næsegrus respekt!)
2
Bekymring
Til gengæld kunne Jacob ikke komme ud af sengen. Og det skal forstås helt bogstaveligt: Han KUNNE ikke. Hans ene fod blev skadet under fodboldkampen i aftes, og i løbet af natten var smerterne blevet værre. Så vi tog på Skadestuen, hvor vi heldigvis fik konstateret, at foden ikke er brækket. Men han har en svær forstuvning og går nu med krykker. (Og inden vi nåede den konklusion, var der rigelig tid i to forskellige venteværelser til moderlige bekymringer á la fuld narkose og “beklagelig fejldosering. Vi kondolerer.”…)
3
Kærlighed
Jeg putter Jacob og vi snakker om, hvordan det er at elske et andet menneske. “Når man elsker hinanden, så mundhugges man om, hvem der elsker højst”, sagde han. Ja, det sagde han.
Tak for denne tirsdag. Jeg venter til i morgen med en ny tur i følelses-karusellen, for lige nu er jeg en kende rundtosset.
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Uhhh moderlige bekymringer – de stopper aldrig vel?
Men man er som regel mere bekymret end børnene selv er – er det ikke rigtigt?
Min tirsdag var forøvrigt god. Jeg er på barsel og havde sådan en dag, hvor jeg – trods det, at min datter ræser rundt på gulvet og piller i alt – kunne trække vejret og mærke tyngden af velvære helt ned i fødderne.
Jeg har læst “Zen for mødre” og tænkte på den, da jeg gik en tur ud i haven efter ungernes puttetid (har også en søn) – på bare tæer og med en kop te i hånden.
Og så har jeg forøvrigt succes med 7-minutters-oprydningen! Jeg har fundet ud af, at min søn (9 år) hellere vil blive bedt om rydde lidt op hver dag end at skulle rydde det hele op på én gang, så vi har 7-minutters-oprydning ret ofte (indrømmer, at min søn tager det en kende for bogstavligt og nærmest slipper, hvad han har i hænderne, når de 7 minutter er gået – så det hedder: læg også lige dét på plads!) – også til os selv! Vi er altid meget flade, når børnene er puttet, men lige efter aftensmaden tager jeg bare lige og rydder gulvet og putter i kasser – og så ser det hele så meget mere ordentligt ud
Kære Tina,
Ah, det lyder dejligt med din lille tur i haven. Et godt åndehul efter en lang dag med børnene.
Det glæder mig, at du har succes med 7-minutters oprydningen. I al sin enkelhed, er det altså et knaldgodt ritual.
Kh,
Anna