Tirsdag den 29. marts

af Anna Skyggebjerg den 29. marts 2011

Alt det store fra i går fylder stadig i dag. Både angsten og taknemmeligheden.

I dag har det derfor passet mig godt at stille blikket lidt ind på de meget små ting. For balancens skyld.

Her er dagens “Hele 3 små ting”.  Om omhu:

1: Synet af naboen, som omhyggeligt hængte sengetøj til tørre på stativet. Jeg var bjergtaget af den omhu, med hvilken hun glattede pudevår og lagde lagner sammen to gange, så de kunne hænge på snoren.

2: Synet af en afrikansk pige ved et busstoppested, som tog sin hue af på en helt særlig måde: Holdende i toppen løftede hun huen en centimeter ad gangen, indtil den slap håret og hun sad med armen strakt over sit hoved og huen dinglende. Hvorefter hun vendte sig mod ruden i busstoppestedet og spejlede sig, mens hun rettede på parykken. Når man bærer paryk kræver det særlig omhu at tage sin hue af!

3: De to episoder fik mig til at tænke på et af mine yndlingsciater, som netop handler om nærvær og omhu. At drikke sin te langsomt og ærbødigt og være i nu’et:

“Drink your tea slowly and reverently, as if it is the axis
on which the world earth revolves – slowly, evenly, without
rushing toward the future. Live the actual moment.
Only this moment is life.”

(Thich Nhat Hanh, buddhistisk munk)

{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Liselotte Vejborg 30. marts 2011 kl. 07:56

Han er en klog mand, ham Thich. Det kunne være handy, at han fandtes på dåse eller i form af en plade chokolade, så man kunne indtage ham i passende doser.

Eller måske intravenøst? Vi gider vel ikke blive for fede, bare fordi vi gerne vil være klogere …?

Skriv en kommentar